- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
298

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Schopenhauer (1788–1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298 Arthur
Schopenhauer

nok vender tilbage for at vaske sine danske Dommeres
Hoved med sin Spots allerskarpeste Lud.

Men Schopenhauer Væsen og Værker er vor Læseverden
ubekendte. Det Lidet, man har hørt om ham, berører
enten hans uelskværdige Egenskaber som Menneske, eller
det drejer sig om den Ringeagt for Kvinden, han i sine
Skrifter (paa en saa underholdende Maade) har lagt for
Dagen. Han er hos os upopulær som Tænker, som Tysker,
som Ikke-Kristen, som Pessimist, som Dameforagter. Han
er endda her til Lands bleven særligt lidet kendt
og slet vurderet. Poul Møller, den første Danske,
der læste ham, kalder ham endnu i 1837 Professor i
Berlin, betegner med en dansk Teologs Naivetet hans
Standpunkt som Nihilisme og anser hans Livsanskuelse
for ^umenneskelig*. Brochner endelig var Hegelianer
nok til i sin Bog Filosoflens Historie i den nyere Tid
at indskrænke Omtalen af Schopenhauer til en haanlig
Anmærkning, i hvilken den store Pessimist affærdiges
med et sørgeligt Skudsmaal.

Ikke desmindre er Arthur Schopenhauer en af de dybeste
Aander, der har levet, en af de Faa, der rager skyhøjt
op over deres Tidsalder, og som staar i kæmpestore
Omrids for den næste.

Man har i vore Dage her til Lands forset sig paa
Sætningen, at den store Maad er et Udtryk for sin
Tidsalder. Det var i sin Tid vanskeligt nok at faa den
slaaet fast; thi Publikum var vant til at betragte
Genierne som Meteorer eller Aladdin’er. Men siden
denne Sætning er bleven Almenejendom, opfattes den saa
fladt, som var Geniet ikke andet end det veltalende
Organ for en allerede forud for det eksisterende
Tilstand. Denne Misfor-staaelse beroer tildels paa,
at man i Danmark i Reglen ved et Geni forstaar en
Digter, og medens man tidligere troede om Poeterne,
at de nye Ideer kom fra dem, er man nu tilbøjelig
til den Anskuelse, at det er fra Videnskaben,
ikke fra Poesien, de nye Ideer udgaar, og at
Digternes Evne nærmest er den at give hine Ideer
Skikkelse og forvandle dem til umiddelbart Liv. Man
har altfor hurtigt sluttet fra de Digtere, vi har,
til Kunstnerne overhovedet, og med endnu mindre Ret
gjort Slutninger fra Digterens Stilling til den store
Mands Stilling som Frembringer i Almindelighed. Og
Vildfarelsen udbreder sig des lettere, jo mere den
demokratiske Grund anskuelse fra det Omraade, hvor
den hører hjemme, trænger ind paa andre Omraader,
hvor den nødvendigvis kommer tilkort. Det glemmes,
at det, man kalder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free