Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Schopenhauer (1788–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Arthur
Schopenhauer
sig; thi Oasen er jo kun som en af Naturen særligt
udstyret Plet i Ørkenen: Oase. Hos de øvrige Mennesker
fandt han kun «Vilje*, kun Sult og Kønsdrift: De
to eneste Anliggender, de betragtede som Alvor,
var deres Ernæring og deres Forplantning; de højere
Evner vurderede de kun som Midler til Selvopholdelsen,
som Organer, der sikrede dem Overlegenhed i Kampen
om Livsbetingelserne. Men en Verden, der naaede
sit Højdepunkt i Saadanne Væsner, var værdiløs. Og
Menneskene følte det selv, thi de var stadigt plagede
af Mismod og Angst; Smerten var det Sikre i deres Liv,
de følte ikke Glæde uden som øjeblikkelig Lettelse,
som Befrielse fra Pine og Nød. Ja end ikke Geniet
var at undtage fra denne sidste Regel; thi det købte
den rene Erkendelses-glæde, det nu og da fornam,
med dobbelt Modtagelighed for Livets Kval.
Jeg for min Del er ingen Tilhænger af Schopenhauer,
men vel en Beundrer af ham. Det er efter min
Opfattelse umuligt at bruge Udtryk som «et Gode» eller
«et Onde» om Livet, umuligt at anvende Bestemmelser
som «god» eller «slet» paa Verdensaltet. Verden er
saa lidet god eller slet, som den er blaa eller gul,
vellugtende eller ildelugtende. Alle Opsummeringer af
Lyst og Ulystfornemmeiserne i Livet og alle Forsøg paa
at bevise de sidstes Overtallighed er uvidenskabelige,
fordi en Maale-stok for disse Værdier fattes.
Men efter min Opfattelse maa Pessimismen, som
Fr. Paulsen træffende har udtrykt det, betragtes som
«et med Begreber an-stillet Forsøg*. Pessimismen er
en lærerig Ensidighed, hos Schopenhauer en genial
og storstilet Ensidighed: Som Økonomien forsøgsvis
udvikler, hvorledes Statshusholdningen vilde forme
sig, ifald alle økonomiske Handlinger bestemtes af
Egenkærligheden alene, eller som Fysiken udvikler,
hvorledes Legemerne vilde forholde sig, ifald de
udelukkende fulgte Træghedsloven, saaledes fremstiler
Pessimismen, hvad Virkeligheden vilde være, ifald
blot visse Hang, som den udelukkende har Øje for,
var virksomme i Menneskesjælen og Livet.
I vore Dage træffer vi hos os i alle gammeldags
Poesier et fersk og umuligt Gladsyn, i næsten alle
nymodens Bøger bestandigt ee "kun halvt gennemtænkt og
meget uklar Lede ved Tilværelsen. Denne mødes saa med
en endnu langt mere taaget Uvslede Ihos Publikum. Det
kommer for en stor Del af, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
