Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Berthold Auerbach (1812–1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berthold Auerbach
313
for at vide med hvilken Hengivenhed han hang ved sin
Ungdoms Lærere. Han var fra første Færd af harmonisk
anlagt. Han blev halvfjerdsindstyve Aar gammel og
havde ikke før i det sidste Aar af sit Liv et Stænk
af Bitterhed i sin Sjæl, ingen Menneskeforagt, ingen
underløben Harme. Han gennemskuede med sit kloge
Blik alle Slags Naturer, lod sig ikke narre af nogen,
men tog dem som de var og holdt af dem trods Fejl af
den Art, der maatte være ham modbydeligst, fordi de
laa hans Væsen fjernest. Han var uden Misundelse. Han
har ikke vist det smukkere overfor nogen end overfor
Gottfried Keller. Han var den, der oprindeligt
havde udrevet den udmærkede Schweizerdigter af den
ufortjente Ubekendthed, hvori han havde hen-levet
sin Ungdom. Keller havde fra først af gaaet i
Auerbachs Spor, men det var ikke, kunde ikke være
en Hemmelighed for den gamle Mester, at den literære
Verden i Tyskland i kunstnerisk Henseende satte Eleven
højt over ham, at Kellers Ry var i stadig Stigen,
hans eget i Synken. Ikke desmindre hilste han endnu
for faa Aar siden en stor Novellesamling af Keller
paany med en begejstret Afhandling i Rundschan, i
hvilken han fremhævede Fortrinnene ved den Digters
literære Lod, der som Keller kun skrev nu og da,
med sin egen Stilling som «Digter sf Fag». Det
forekommer mig, at ingen nulevende tysk Forfatter
har den Ret som Auerbach havde, til at betragte sig
som Folkets nationale Skribent. Gustav Freytags
Bøger er fædrelandskærlige i den Forstand, at de
paavirker fremmede Nationer koldt og fremmed. Der
er derimod i Auerbachs Fortællinger en Hjertevarme,
som har vundet clem Hjerterne overalt. Han var en
Sydtysker, nærmere en Schwaber, saglig, dybsindig,
inderlig, seende Sindbilleder overalt. Hans tidlige
Talmndstudier enedes med de sydtyske Omgivelser
i at give hans Sjæleliv Hang til det Betydende og
Tilgrundliggende. Man havde i hans wurttem-bergske
Væsen Kærnen i det tyske Væsen overhovedet. Og hvad
,der fattedes ham i nordtysk Aand, det bødede hans
jødiske Af-.stamning paa ved Forstandsklarhed og
Tankedristighed. Saaledes kom noget Helt og Sundt i
Stand, et lille Rige, der ikke var splidagtigt med
sig selv, og som afspejlede et meget større Hele.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
