- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
316

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Paul
Heyse

Den, der kaster Blikket hen over den lange Række
tættrykte Bind, der udgør Paul Heyses samlede Værker,
og som erindrer, at Forfatterens Fødselsdag falder
i Aaret 1830, vil rimeligvis først udbryde: Hvilken
Flid! Uvilkaarlig vil han tilbageføre dette store
Livsværk til en sjældent udholdende Vilje. Ikke
desmindre stammer det fra en sjældent lykkelig
Natur. Denne Natur har i sig selv været saa frodig,
at den uden Viljeanspændelse eller Kraftanstrengelse
har givet sin Grøde; den har givet den saa mangefold,
at man kunde tro den dyrket efter en Plan og med
aarvaagen Vilje; den har imidlertid øjensynlig faaet
Lov til at raade ganske frit.

At lade Naturen raade («sich gehen zu lassen») har,
som man føler, fra først af været Heyses Valgsprog*),
og det er da med Egenskaber, der plejer at føre til
en spredt og knap Frembringen af Brudstykker, at han
har faaet ethvert af sine Foretagender færdigt og
afrundet, og skrevet flere Bind lyriske og episke
Digte, et større Epos (Thekla), mere end et Dusin
Dramer, mere end et halvt Hundrede Noveller og et
Par store Romaner. Han begyndte tidligt, alt sorn
Skoledreng begav han sig paa Vej. Og sorgløs som en
Fodvandrer, fløjtende sin Vise, aldrig hastende,
drikkende af alle Kilder, standsende foran Vejens
Buske og plukkende baade Blomster og Bær, hvilende
i Skyggen og vandrende i Skyggen er det, at han
efterhaanden har gennemløbet en Bane, der synes at
forudsætte Øjet heftet paa Maalet under aandeløs
Marche.

Den Stemme, Heyse følger som Skribent, er da
utvivlsomt Instinktets. Intet er ham, hvorvel
han er Nordtysker, fjernere end Instinktløshed og
Forsætlighed. Skønt født i Berlin slaar han Rod i
Miinchen og finder i den fuldblodige sydtyske Race
og 5 det saftrige, sydtyske Liv de Omgivelser, der
stemmer med hans Anlæg. Skønt hjemme i Sydtyskland
føler han sig stedse draget til Italien som til
det Land, hvor Menneskeplanten har naaet en af
Grubleri endnu mindre forstyrret, skønnere og
yppigere Vækst, og hvor Blodets Røst er klarest og
stærkest. Denne Stemme er Sirenestemmen, som lokker
ham. Natur! Natur!

*) Auf Schritt und Tritt sich. aufzupassen Wass soli
es frommen? Wer nicht wagen darf sich gehn zu lassen
Wird nicht weit kommen.

P. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free