Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
321
den ikke lader sig ændre; de ledes ligesaa
gennemgaaende af deres Naturinstinkt som Balzacs
Mennesker af Egennytten. Jeg anfører for at
tydeliggøre min Mening et Par Steder af Romanen
Verdens Børn: Da Edwin er brændende forelsket
i Toinette, er hans Broder Balder uden hans
Vidende gaaet til .denne for at bønfalde hende
om ikke af en Grille eller i Letsind
at vise Broderen tilbage og kaste sig bort til
en Fremmed. Hertil svarer hun, at hun først i de
Dage er kommen under Vejr med, hvori det ligger,
at hun ingen Lykke kan vinde i Livet.
Hun har erfaret Hemmeligheden ved sin Afstamning,
at hendes ulykkelige Moder nemlig kun tvungen
er kommen i hendes Faders Magt, og heraf forklarer
hun sig det nu, at hun, som hun tror, ikke
kan elske. «Min Ven. siger hun, jeg
tror De mener det godt med mig, baade De og
Deres Broder. Men det var en Forbrydelse,
hvis jeg indbildte mig, at De kunde hjælpe mig,
nu da jeg klart indser Alt og véd min Skæbne, at
den nu én Gang ligger mig i Blodet* (udhævet
i Romanen). Dette er for hende den sidste,
ubetinget uimodsigelige Bevisgrund. Og hos alle
Bogens Personer kommer denne til Overtro grænsende
Ærbødighed for Naturen frem. Som den findes hos
Toinette, saaledes hos hendes Modpol Lea. De er paa
alle Punkter Modsætninger; kun i denne ene Henseende
stemmer de overens. Da Lea som Edwins Hustru har
erfaret, hvor megen Magt Erindringen om
Toinette endnu har over hans Hjerte, og under sin
Sorg et Øjeblik, læsende i en af Edwins Bøger,
trøster sig ved, hvor godt hun forstaar
Meget af det, han har skrevet, der vilde
være mangen anden Kvinde for højt, kaster
hui« pludseligt Bogen tilside, thi det farer
hende gennem Sindet, «hvor afmægtig enhver
Aandernes Forstaaelse er imod Naturernes blinde,
ufornuftige, elementære Tiltrækning til hinanden,
der trælbinder al Frihed og endog be-daarer den
Forstandigste». Hun er en tilsyneladende rent
aandigt anlagt Kvinde. En levende Trang til Kundskab
og aandelig Klarhed har ledet hende til Edwin,
han har undervist hende i - Filosofi. Man kunde
da tro, at hun nu paa sin Side vilde forsøge en
Kamp imod hin Blodets Trolddomsmagt ved en
Appel til de Aandsmagter, der saa længe har
sammenknyttet hende med Edwin. Lige omvendt!
Langt fra at være skildret som lutter Sjæl
og Aand er hun først og fremmest en Natur.
Hun har altid elsket ham glødende, men hun har frygtet
for, at hans Kærlighed, mindre hed end hendes,
skulde skræmmes tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
