Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
331
da alle disse Hjerter flammer, da Amazonens Mandshad,
Pigebarnets Blu, Jomfruens Sky, Kvindens Stolthed,
den Strengt-opdragnes Pligt, den Fornedredes Tungsind
og Snedronningens Brystværn, Alt, Alt, Alt som Ved
til et eneste uhyre Baal gaar op i en sød Røg paa
Elskovsgudens Alter.
Thi ikke i Modstanden, der kun er Form og Slør,
men i Hengivelsen ser Heyse Kvindens.Væsen og hendes
sande Natur, og Naturdyrker som han er, priser han
Eros som den Uiraod-staaelige, der gennen i bryder
alle Skranker. Kvinden fortryder sjældent at have
underkastet sig hans Magt, men hun kan fortryde
at have trodset. Bettina siger etsteds i sine
Breve omtrent saaledes: «De Jordbær, jeg ranede,
dem har jeg glemt, men de, jeg lod staa, brænder
mig endnu paa Sjælen.» Heyse har givet mer end én
Variation af dette Tema: Pigen fra Treppi har brugt
syv Aar til at angre sin ungdommelige Knibskhed og
overvinder, da den Elskede atter ved et Tilfælde
kommer til hendes Landsby, i Kraft af en begejstret
og overtroisk Overbevisning om sin Kærligheds Magt
og Ret alle de ydre og indre Hindringer, der stiller
sig i Vejen for hendes Lykke, først og sidst den
Elskedes Ligegyldighed og Kulde. Madeleine i Rejsen
efter Lykken har som ovenfor berørt en Nat vist sin
Elskede bort fra sin Dør, og da han i Mulm og Mørke
maa ride bort, er han styrtet med Hesten og død paa
Stedet. Angeren over hendes Trods mod Kærligheden
lader hende ingen Ro. «Hvad hjælper mi Q Dyd mig,
siger hun; den er hel nok, og jeg kan vikle mig helt
ind i den, men dog fryser jeg i den til mit inderste
Hjerte.» Dog ikke nok med at hun fortryder at have
fulgt den vedtagne Pligtlære: Billedet af den Døde
forfølger hende Aar efter Aar; skinsyg synes han at
vaage over hende. Hver Gang hun i sit Liv tror at
kunne glemme det Skete og finde Lykken paany, hører
hun den Dødes Finger banke paa Døren, som han bankede
den Nat, han blev afvist. Strengt straffer Eros den,
der ikke ofrer paa hans Alter. Og Heyse udfører i
andre Digtninge denne Tanke videre endnu. Her har den
afviste Elsker dog kun fundet Døden som tilfældig
Følge af den Strenghed, Genstanden for hans Attraa
har vist. Lad os sætle det Tilfælde, at han ikke
nærmer sig som Bedende, men som Voldsmand og at
den stolte Kvindes Modstand istedenfor at bero paa
en Pligtfølelse, der overvinder Fristelsen, kun er
Nødværge mod
en frygtet Overrumpling, hvad da? Ogsaa da straffer
Eros som
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
