- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
332

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332 Paul
Heyse

en nidkær Gud den, der ikke ofrer paa hans Alter. Sit
Drama Sabinerinderne faar Heyse øjensynligt skrevet
for en enkelt Skikkelses Skyld. Hvorledes kunde
han ellers falde paa at vælge sig det til tragisk
Behandling mindst skikkede af alle for Tragedien
umulige, rent burleske Æmner! Denne Skikkelse er
Tullia, den sabinske Kongedatter. Ranet af en romersk
Kriger, indesluttet i hans Hus, dræber hun ham, da han
i Brudenatten vover at nærme sig hende. At en tragisk
Lidelse i Skikkelse af Romernes Hævn nu ramte den
Dumdristige, vilde ikke undre Nogen; men Hovedpunktet
i Sjælehistorien viser sig i Overensstemmelse med
Heyses hele Erotik at være den, at hun ved Drabet af
sin Mand har søgt at dræbe sit eget Hjertes Drift og
saaledes ufromt har sat sig op mod Eros:

Sit Aasyn bøjed ned han mod min Pande, saa mig hans
Aandes Pust omrislede, og saa hans dæmpede Røst mig
snigende som Gift igennem alle Aarer løb.

Nu ræddes hun med søndersplittet Sjæl over sin dog saa
ægte kvindelige, saa dybt berettigede Gerning. Overalt
forfølger Synet af den dødeligt Saarede hende,
men endnu mere end Synet af hans Lig Erindringen
om hans Kærtegn. «Kun en Dag og en Nat, siger hun,
er det siden hin Daad blev fuldbragt, og dog er det,
som laa der bag mig tusinde Aar og tusinde Døde. Et
kun er nærværende og jeg vil bestandig føle det som
nu: Hans Kys paa mit Øjenlaag, hans Haand paa min
Haand. > Henimod Slutningen udtaler hun da til sin
Søster Stykkets Grundtanke i disse Ord:

Fly ikke Elskov!

Den henter dog dig ind. Gaa den imøde og bøj
dig for den. Thi den vredes blodigt paa den, der
trodser, suger Blodet af ham. Har ej den strenge
Gud sig underkastet alle sabinske Mø’r. Jeg ene,
Søster, undgælder for, at jeg opsætsig var.

End ikke paa Voldsmanden kan Jomfruen vredes: Han brød
Freden; men hvad gør Elskov Andet? Han overlistede;
men Elskov er listig. Han haanede; roen spotter ikke
Elskov selv den Vældige og Frie? - Med andre Ord: er
ikke Eros selv en Voldsmand uden Blu, en Forbryder,
der sprænger alle vedtagne Love?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free