Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
337
ydre Hændelser for at aabne hans Læber, som for at
vække Frembringelseslysten hos dem, hvem Formningen
falder vanskelig og hvem det kun i Lidenskabens
Øjeblikke lykkes at bringe Inderlighedens Skatte op
i Dagslyset, saa saa’ han ikke indad, men udefter,
grublede kun lidet over sit Selv, sit Kald og sine
Evner, men vel vidende, at han i sit Indre bar et
klart Spejl, der opfangede alt det af Omverdenen, der
tiltalte ham, kastede han med en bildende Kunstners
Modtagelighed og Genfremstil-lelsesdrift Blikket til
alle Sider.
Med en bildende Kunstners; thi længe
vedblev han ikke at istemme den romantiske Musik.
Selv har han sagt:
Skøn er romantisk Poesi,
Dog hvad man kalder beauté de nuit
De rette Mænd, mener Heyse, behøver ikke at nøjes
med det, der kun er Skønhed ved Lys, og forstaar at
fatte deres Tanker a jour. Han er i altfor høj Grad
et Solbarn, til at han kunde være bleven stikkende
i det romantiske Tusmørke. Naturomgivelserne indgød
ham heller ikke nogen selvstændig poetisk Interesse;
en saadan Havets og Landskabets Friskhed, som er
udbredt over Blichers Noveller, maa man ikke vente
at finde i hans; han er ikke Landskabsmaler og har
aldrig benyttet Landskabet uden som Baggrund. Hvad
der tidligst og først mødte hans Blik, saasnart
han var udviklet nok til at se med egne Øjne, det
var Mennesket, og Mennesket vel at mærke ikke som
en Fornuft betjent af Organer eller som en Vilje
paa to Ben eller som sjælelig Mærkværdighed, men
som anskuelig Skikkelse. Allerførst har han efter
min Opfattelse ganske som Billedhuggeren eller
Figurmaleren, naar han lukkede sine Øjne, set sin
Synskres befolket med Omrids og Profiler. Smukke
ydre Former og Bevægelser, Holdningen af et yndefuldt
Hoved, en indtagende Ejendommelighed i Stilling eller
Gang har sysselsat ham ganske paa samme Maade, som
det sysselsætter den bildende Kunstner og er af ham
gengivet med samme Forkærlighed, ja stundom næsten
med, tekniske Udtryk. Og ikke blot Fortælleren, men
ogsaa de optrædende Personer opfatter ofte nok paa
samme Maade. Saaledes siger f. Eks. Hovedpersonen i
Novellen Kresdommeren: ^Ungdommen her er sund og det
er i de unge Aar den halve Skønhed. Desuden har de
endnu Race. Vil De lægge Mærke til Hovedernes fine
Form og Tindingernes bløde Bøjning og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
