Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Paul
Heyse
naturlige Ynde i Gang og Dans og Sidden». Et slaaende
Eksempel paa denne Digterens Maade at se paa finder
man i Novellen De Ensomme, hvor hans Mismod over med
sin Kunsts Midler kun saa ufuldkomment at kunne male,
har faaet Luft i disse Ord:
Kun Omridset! sagde Digteren i sin Lidenskab hen
for sig, kun et Par Dusin Linjer! Hvor hun traver
afsted paa det lille Æsel med det ene Ben hvilende
fladt og sikkert over Dyrets Ryg, det andet næsten
strejfende Jorden med Fodspidsen; og den højre Albu
støttet paa det hvilende Knæ, Haanden let under
Hagen, legende med Halsbaandet, Ansigtet vendt ud
imod Havet; hvilken Byrde af sorte Fletninger i
Nakken! det lyser rødt deri, et Koralsmykke, nej -
friske Granatblomster. Vinden spiller med det løst
omknyttede Tørklæde - se hvor mørk Kinden brænder og
hvor meget mørkere Øjet . . .*)
Det er Billeder som disse, optegnede og fastholdte
Skitser i som den sidste, med hvilke Heyses Fantasi
fra først af har tumlet og som danner dens ene
Udgangspunkt. Og om man end nok saa meget føler,
hvor langt fornuftigere det er at skildre en Mand
end at rose ham, saa kan man dog ikke tilbageholde
et Udbrud af Beundring over, hvor fortrinligt det
er lykkedes Heyse at fremstille sine Skikkelser,
i Særdeleshed rigtignok Kvindeskikkelserne, for
Øjet. Han hører ikke til den beskrivende Skole, han
særtegner ikke vidtløftigt hverken som Balzac eller
som Turgénjev, der undertiden længe før Personen
overhovedet har begyndt at fængsle os, meddeler os en
Mængde Enkeltheder om dens ydre Fremtræden, hvilke
nødvendigvis straks glemmes. Heyse skildrer med faa
Træk; men hans Figurer bliver i Erindringen af den
simple Grund, at de alle har Stil. En Bondepige fra
Neapel eller Tyrol, en Tjenestepige eller en ung
Frøken fra Tyskland faar, malte af ham, et højere,
uvirkeligt og dog uforglemmeligt Liv, fordi de alle
er adlede ved Fremstillingens for-ædlende Kunst.
De er fuldkomne som Statuer, de bærer sig som
Dronninger. Ingen uden Maleren Leopold Robert, om
hvem nogle af Heyses italienske Arbejder minder, har,
mig bevidst, lagt saa stor en
*) G. W. VI, 5. Smlgn. det lille Digt l, 43 Nach der
Natur, der indeholder samme Mismod over ikke bedre
at kunne beskrive et ganske lignende Skue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
