Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
345
ydre Former, dér hænger Sprogdrapperiet. af hvor let
et Væv det end er, stivt og dødt om den Talendes
Personlighed. Den fuldkomne moderne Stil derimod
slutter om den, som Klædebonnet om den græske Taler,
fremhævende Legemets Holdning og enhver af dets
Bevægelser. Den virtuosagtige Stil kan være gammeldags
og flov; den ægte. er det aldrig. Faa Fortællemaade!*
i Heyses Noveller har jeg Intet at udsætte; hans
dramatiske Stil derimod tiltaler mig mindre.
Mange vil maaske mene, at naar nogle af Heyses
historiske Dramer ikke har vundet den Anerkendelse som
hans Noveller, saa ligger det i, at de har for lidt
Handling og for megen Stil. Hvis Ordet Stil tages,
som jeg her har bestemt det, maa man sikkert snarere
sige, at deres Jambeform var opslidt, og at de ikke
har Stil nok. Sprogformen i Elisabeth Charlotte
har hverken Farve nok af Tiden eller af Personen,
som taler. Man sammenligne blot Prinsessens egne
djærve Livserindringer. Heyse har med si o Færdighed
til. at gaa ind i enhver Digtart og bringe et Drama
paa Benene lige saa let som han fortæller en Historie,
taget sig Arbejdet noget for let. Den lille Tragedie
Maria Maroni, det af Skuespillene, der minder mest
om Heyses Noveller, vilde være kommet Alfred de
Mussets italienske Dramer nær, hvis det ikke var
saa meget tørrere i Sprogfarven. Samtalerne hos
Musset er ikke blot tindrende af Vid, men blussende
af Inderlighed. Heyse har ikke saa personligt og
med hele sin Sjæl været tilstede paa ethvert Punkt
i sine Dramer, medens han skrev dem. Men dette
Paa-ethvert-Punkt er Stilen.
Som jeg da nu paa Grund af Foredragets Ypperlighed maa
sætte Salamanderen øverst blandt Novellerne paa Vers,
saaledes maa jeg give Centauren en høj Plads blandt
Prosafortællingerne paa Grund af det morsomme Indfald,
hvorover den er bygget. Denne .Novelle drejer sig
nemlig ikke om en Begivenhed fra en enkelt Livskres,
ikke om et særegent sjæleligt Tilfælde, overhovedet
ikke om et Stykke Liv, men om Livet selv; den giver
det moderne Liv afspejlet i en snever Ramme. Et Skud i
Prikken gør saa godt. Naar man har gennemlæst en lang
Række Noveller, kan man ikke godt lade være at længes
efter Kunstformer, der giver mere betydningsfulde,
alrnengyldige Tanker og Opgaver poetisk Form.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
