- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
348

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 Paul
Heyse

raskedes man nu langt mere end tilbørligt. Heyse er af
blandet Byrd: fra sin Fader har han arvet Følelsens
Fylde og Skønhed, fra Moderen, som var Jødinde,
en kritisk Aare. For første Gang blev begge Sider
af hans .Væsen aabenbare for det store Publikum. Det
kunde ikke Andet end gøre _en betydelig Virkning paa
Sindene, at denne Fabius Cunctator, denne Nøler,
der saa længe havde holdt sig tilbage fra Tidens
Spørgsmaal, nu følte Øjeblikket kommet, til at
indtage en Stilling iblandt de Mænd, der fægtede
Tidens Kamp. Romanen er en værdig Indsigelse,
nedlagt mod dem, der endnu i vore Dage vil lægge
Baand paa Tænke-og Lærefriheden. Den har al Fejden
mod Troessætninger bag sig. Den fremstiller alle
sine Hovedpersoner som levende klart og bevidst i det
Luftlag af frie Ideer, der er vore Dages Livsluft. Det
er et af de Værker, der har en længe tilbageholdt,
langsomt modnet personlig Bekendelses Inderlighed og
som derfor besidder en Levedygtighed, hvilken ingen
formel Ubehændighed eller Mangel kan skade. Bogen
mangler som et første Forsøg adskilligt i at være
en ret Roman: Det skorter, som det var at vente,
dens Helt paa virksom Mandskraft, Bogen samler sig
ikke om en enkelt, herskende, aandelig Interesse,
den altopslugende Erotik lader ikke Grundtanken
fremtræde klart. Den afgørende Vending i Bogen synes
at forestaa, hvor Franzelius efter Balders Begravelse
paa Lorinsers Angivelse er kastet i Fængsel. Her siger
Edwin udtrykkeligt: «De vil have den aabne Krig, de
udæsker selv til den, og der vil ikke blive Fred,
før den er ærligt fægtet ud.» Men den aabne Krig
udebliver, Edwin og Romanens hele lille Skare nøjes
med Forsvaret, og cla Edwin endelig bliver færdig med
sin store Bog, er Romanen til Ende. - I nær Sammenhæng
med denne Mangel paa krigersk Sindelag hos Helten
staar den vel store Blødhed i Følelserne, som hersker
i Partierne om hans Broder Balder. Os Nordboer vil
det altid forekomme ligesaa besynderligt og fremmed,
at Mænd uforbeholdent lægger deres varme Følelser for
hinanden for Dagen, som den Idræt at krænge sit Hjerte
falder mangen Sydbo naturlig. Den strenge Iagttagen
af Maal og Grænse, der udmærker Heyses Noveller,
savnes her. Heyse har iøvrigt her i høj Grad udvidet
sit Omraade; netop de mindst tiltalende Skikkelser:
Christiane, Mohr, Marquard er ypperlige. Og en Strøm
af ægte Menneskelighed gaar igennem denne Roman, der
rummer saa mangesidig Dannelse. Det er ikke blot en
modig, men en opbyggelig Bog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free