Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse
351
Stilart. Hans Aand har med ét Ord vundet Lune, den
modne Mandsalder stille Lune, der fuldstændiggør hans
digteriske Evne og har givet de Farver, han har paa
sin Palet, den sidste Sammensmeltning.
IX
Vi har gennemløbet Kresen af de Ideer og de Former,
i hvilke denne Digteraand har givet sig Udtryk, og
vi har set, hvorledes de organisk udvikler sig af
hinanden. Vi saa, hvorledes Heyse tilsidst i Romanen
kom i Kast med vore Dages bevægende Tanker, hvilke
Novelleformen som saadan ikke kunde give Rum. Jeg
udhævede imidlertid en enkelt Novelle, der ikke
udmærker sig mindre ved sin Idé, end Salamanderen
ved sin Stil.
Hver Gang Heyse har forsøgt at afvinde gamle Myter
en Interesse for Nutiden, har han havt Lykken med
sig. Det lille henrivende Ungdomsdigt Furien hører til
det Bedste, han har skrevet. I et lille Drama Persens
(ikke optaget i de Samlede Værker) har han givet en ny
Fortolkning af Medusa-Sagnet: han har følt Medlidenhed
med den stakkels skønne Medusa, hvem den grusomme
Skæbne er blevet beskikket at virke forstenende paa
Enhver, og lærer os, at det er avindsyge Gudinders
Nid over hendes Kærlighed til Perseus, der er Skyld
deri. Hendes Hoved falder for hendes egen Elskedes
Haand, medens hun be-graver sit Ansigt i Sandet
for ikke at skade ham med Blikket. Heyse har af den
gamle Myte gjort et tragisk Æventyr. Historien om
Centauren er lystig og dybsindig. Man undrer sig
ikke naar Paradiset lærer os, at denne Novelle har
begejstret Maleren Kohle til hans Fresker. Vor kære
Frue fra Milo’s Pilgrims-gang, som man tror at se for
sine Øjne, saa levende er Maleriet beskrevet, er som
Digt nær beslægtet med Den sidste Centaur. Den sidste
Centaur! det klinger næsten som den sidste Mohika
ner. Hvad véd Heyse om den sidste Centaur? Hvor faar
han den indført i en regelret Novelle? Det sker med
megen Kunst og dog naturligt. Han drager først saa
at sige to Ringe inden i hinanden, saa en tredje Ring
inderst, og i den Ring maner han Centauren frem. Den
første Ring er de Levendes, den anden de Dødes Verden,
den tredje i rideslutter let det Overnatur-liges
R\ge. Fortællingen begynder mod Heyses Sædvane rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
