Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Paul
Heyse
nøgne. Ogsaa Skrædderen beklager sig da for Præsten:
den nye Mode, som den Ubekendte indfører, maa jo
ødelægge Skrædder-haandværket i Bund og Grund og
gøre det af med al Moral og Velanstændighed. Medens
Centauren da nu i sin muntre Stemning netop er ifærd
med i Værtshusets Gaard at fornøje de Omstaaende med
en yndefuld og ejendommelig Dans, som han opfører
med den smukke Nanni siddende paa sin Ryg, kommer
alle de Sammensvorne med Gendarmer tilhest for at
gribe ham. Uden at værdige dem mindste Opmærksomhed
fortsætter han sin Dans, trykker den smukke Piges
Hænder et Øjeblik fast mod sit Bryst, og sætter
saa i et pragtfuldt, kongeligt Spring bort over den
hele Skares Hoved. Pistolkugler forfølger ham uden at
ramme, og snart staar han paa fri Fod paa den nærmeste
Bjergryg. Da lader han, bevæget af Pigens Bønner og
Graad, hende sagte glide ned paa Jorden. Saa gerne
hun havde taget imod den Ubekendtes Hyldest og saa
daarligt hendes Forlovede tog sig ud ved Siden af ham,
«kunde hun dog ikke vente nogen Forsørgelse af denne
ridende Udlændinge Hendes praktiske Sans sejrer, og
som en jaget Gemse «springer hun fra Sten til Sten
nedad Skraaningen i sin Skrædders Arme». Et Udtryk
af guddommelig Haan og Sørgmodighed glider hen over
Gentaurens Aasyn; man ser ham fjerne sig og kort
efter forsvinder han langt borte.
Her stanser Genelli, den stille Kres bryder op -
og Digteren vaagner i Vinhandlerens Forstue.
Lutter Egenskaber, som gør Læsningen af et Digterværk
til en Nydelse, synes mig forenede i dette Æventyr. Et
Lune, der kaster et mildt Skær over alle Enkeltheder,
en Skumring, der lader Handlingen fra Dagens Lys glide
over i en Drøm om lutter Døde for saa atter at lade
Skyggeverdenens Tusmørke oplyses af en Solstraale
fra det garnle Hellas. Hertil kommer en dyb Idé,
aldeles ejendommelig for dens Digter. Thi denne Spøg
er jo i fuldt Alvor en Hymne til Friheden i Kunsten
som i Livet, og til Friheden, som. Heyse altid
har opfattet den. For ham bestaar Friheden ikke
(som f. Eks. for Ibsen) kun i Kampen for Frihed,
men er paa det religiøse Omraade Naturens Genmæle
mod Troessætninger, paa det sædelige Omraade Naturens
Genmæle mod Vedtægten. Gennem Natur til Frihed! Det
er hans Vej og hans Løsen. Saaledes bliver Centauren
som halvt Naturvæsen, halv Guddom hans Fantasi et
kært Sindbilled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
