- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
357

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paul Heyse
357

gjorde et stærkt Indtryk paa Sindene lier i
Danmark en lang Aarrække i Træk, da man efter
1870 begyndte paany at vende Blikket udad mod det
fremmede Aandsliv. Hans Digte henrev Kenderne,
og de store Romaner, i hvilke fra Halvfjerdsernes
Begyndelse lian, den tendensfrieste af alle Digtere,
gav sig til at behandle de brændende Spørgsmaal om
det Gudelige og det Sædelige, der da optog Sindene
i Norden som i Tyskland, ble.v ogsaa her læste med
den mest levende Opmærksomhed og virkede frigørende,
gav Ungdommen forøget Livsmod. Til Gengæld følte Paul
Heyse en stærk og alvorlig Interesse for det Aandsliv,
der udfoldede sig i de skandinaviske Lande. Det nære
venskabelige Samkvem, hvori han stod med enkelte af
dette Aandslivs- Repræsentanter., gav ham Lyst til
dybere Indtrængen deri, end den kunde finde Sted
gennem Oversættelser, og han lærte sig for vel tyve
Aar siden Dansk, som han endnu læser, taler og skriver
næsten til Fuld kom men li ed.

En Mængde af hans Værker er oversatte paa
Dansk, desværre ikke hyppigt i en Form, der giver
tilstrækkeligt Begreb om Sprogets Skønhed; adskillige
af hans Skuespil er blevne opførte paa vore Teatre.

Hvorvidt han har øvet nogen dybere Indflydelse paa
Udviklingen af nordisk Literatur, skal lades usagt;
derom er det umuligt at sige noget Afgørende. Men
idetmindste for en enkelt Persons Vedkommende er
en Befrugtning fra Heyses Side utvivlsom, for dens,
som skriver disse Linjer.

Jeg for min Del lærte Pau! Heyse personligt at kende
paa et Tidspunkt (1872), da jeg med hele Strømmen
i dansk Bladskriveri imod mig stod i Fare for at
gaa i Kamp med Modstandere, med hvilke Kamp kun var
Tidsspilde, Forstyrrelse og Krafttab. Ligevægten i
Paul Heyses rige Sind, hans Væsens roligt bevægede
Fylde, hans sunde Tro paa, at det Gode og Rette som en
ætsende Vædske altid æder sig igennem, hans urokkelige
og uforstyrrede Skønhedsdyrkelse og Skønhedsglæde,
hele det Indbegreb af Følelser og Tanker, der udgør,
hvad man kunde kalde hans Livsfilosofi, en meget
lysere Synsmaade end min, genoprettede mit Humør,
gav mig større Tillid, forøget Udholdenhed og maaske
en lille bitte Smule bedre Tro til Mennesker. Men
selv fraset dette virkede hans blotte Deltagelse
og Venskab styrkende. Aldrig har jeg kendt en Mand,
som besad en saa behersket og vindende Form. At hans
Væsens Ynde ikke har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free