Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Huset Hohenzollern - Kejser Friedrich (1831–1888)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huset Hohenzollern
367
Desværre kun m effigie. Trædukken ligger knækket
paa Skafottet, og det levende Frihedshad vil nu
triumferende og spore-klirrende i Mag kunne slaa Ring
om Tronen.
Naar man saa Kejser Friedrich som Kronprins,
var Indtrykket det af den ualmindeligste mandige
Skønhed. I den hvide Kyradser-Uniform saa han
blændende ud, høj, skulderbred, blond .og blaaøjet
som en Siegfried. Hans Smil var hjerteligt, hans
Holdning lige værdig og vennesæl.
Naar man nu og da fik Lov at læse et Privatbrev
fra ham med den lige, klare og smukke Haandskrift,
blev man slaaet af .en vis ridderlig Varme, nobel
Kammeratskabsfølelse. Han skrev til sine Venner,
som Hamiet taler til Horatio.
Der var noget Stort ved hans Menneskelighed,
der brød selv Krigstugtens haarde Former. Franske
Korrespondenter, der blev fangne paa Valpladsen i
borgerlig Dragt og som efter Reglementet skulde skydes
som Spioner, frigav han paa Stedet. I de Artikler,
hvori de udtalte deres Taknemmelighed, bemærker
de selv, at tyske Fanger i den franske Lejr under
lignende Forhold uden Naade vilde være blevne skudte.
Der var ikke i Slutningen af det 19de Aarhundrede i
Europa paa en Stormagts Trone Plads for en Karakter af
denne Art. Den store europæiske Reaktion, denne uhyre
Helvedhund, har slugt hans Regeringstid i én Mundfuld
og vil nu efter den korte Pavse paany uhindret kunne
begynde at gø med sine tre Hoveder: Fædrelanderiet,
Dumfromheden og Krigsvildskaben.
Som man i sin Tid gav den korte Napoleonske Episode i
Ludvig den 18des Regering Navn af de hundrede Dage,
saaledes vil man kunne betegne dette korte Glimt af
en rent menneskelig Aands Herredømme under vor Tids
krigersk-dum f ro m m e Kejserstyre som de hundrede
Dages Mellemhandling.
Og ikke blot rent menneskelig Aand repræsenterede den
afdøde Kejser; han repræsenterede i Virkeligheden den
tyske Aand, denne tyske Aand, som traadte af, da det
nye tyske Rige blev oprettet. Det er forunderligt,
hvor sløve Blikkene endnu er for den Kendsgerning, at
hin Tidsalder, der staar for Erindringen som Tysklands
dybeste Forfaldstid, Jena-Tiden, da Napoleon ydmygede
Prøjsen, det var Tysklands Glanstid og Hæderstid. I
hine Dage var den tyske Aand en Stormagt og begyndte
sin Erobring af Verden. Saa at sige Alt, hvad man
Jorden rundt endnu elsker og vurderer i Tyskland,
stammer fra dette Tidsrum. Tysklands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
