Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Huset Hohenzollern - Kejserinde Augusta (1811–1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huset Hohenzollern
369
den politiske Tvangsregel, hans Fader stod som
Repræsentant for. Som indgaaet af ydre Hensyn
har Ægteskabet neppe bragt nogen af Parterne
Kærlighedslykke. I en længere Aarrække boede
Ægtefolkene saa at sige aldrig i samme By. Og selv
naar Kejserinden om Vinteren var i Berlin, havde hun
sit Hof for sig selv.
Fra Aaret 1848 af, da hendes Gemal som den
formentlige Ophavsmand til Gadekampene i Berlin
maatte flygte fra Byen, og indtil han som Prins af
Prøjsen blev Regent, boede hun i Byen Goblenz, der
ogsaa senere var det Opholdssted, hun foretrak. Da
hendes to Børns Opdragelse var endt, rettede
hun sine Tanker paa menneskekæiiige Formaal,
paa Velgørenheds-Foranstaltninger. Sygepleje,
Hospitalsvæsen, som vedblev at optage hende til hendes
sidste Leveaar. Hun har givet Anledning til at mange
Syges Kvaler er blevne lindrede og at mangen Stakkels
Helbred er blevet reddet ved en Operation.
Hendes personlige Forkærlighed var Musik og
Literatur. Hun dyrkede Musiken med Iver, havde
ogsaa et ikke ringe Komposi-tionstalent og var en
lidenskabelig Læserinde baade af den skønne og den
videnskabelige Literatur.
Som Dronning og senere som Kejserinde omgav hun
sig med Berlins mest udmærkede Forfattere og
Videnskabsmænd. Gneist og Virchow stod hende nær,
Auerbach kom en Tid lang stadigt til hende. Hendes
Yndlingslæsning var dog fransk Literatur. Hun havde
altid en Franskmand til Forelæser, i Halvfjerdserne
først den senere saa tvivlsomt bekendte Gérard,
beskyttet af Gambetta, der nu er gaaet over i
det franske Diplomati, og derefter den unge Digter
Laforgue, som nyligt døde ikke tredive Aar gammel og
i hvem Dekadenterne nu ærer et Geni.
Hun havde en god Smag i Literaturen, og man turde læse
virkeligt gode Romaner og Noveller for hende, kun
passede Forelæserne gerne at springe nogle Linjer,
der kunde vække Anstød, over hist og her. Hun
holdt meget af gode historiske Værker. Da Taines
Revolutionshistorie udkom, var hun begærlig efter
at faa den læst, men man maatte paa hendes Bøn
overspringe Skildringen af Guillotineringerne; hun
taalte ikke. at høre derom; særligt gyste hun, som
man begriber, for Kongens og Dronningens Henrettelse.
Neppe nogen Suveræn har i hendes Tid havt en literær
Interesse som hun. Det er forbavsende som hun fulgte
med og agtede paa de forskellige Foreteelser, som
dukkede op. Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
