- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
370

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Huset Hohenzollern - Kejserinde Augusta (1811–1890)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370 Huset
Hohenzollern

havt Anledning til at forsikre mig derom; thi jeg
selv har ikke i Berlin holdt et eneste Foredrag,
som ikke efter hendes Ordre er blevet nedskrevet
og hende refereret af hendes Privatsekretær, og i
Begyndelsen var det just ikke i Festsale, jeg talte,
men i saare simple Skolelokaler, som var lejede af
det saakaldte Hum-boldtakademi, en Institution, der
sat i Scene fra fultraradikal Side og på a en højst
taabelig Maade, just jikke var egnet til at tildrage
sig en Kejserindes Velvilje.

I Singakademiets smukke Sal lod hun hvert Aar holde
tolv Foredrag af særligt Indbudne, til hvilke hun selv
indfandt sig som Tilhørerinde. Den kejserlige Loge var
dér anbragt lige overfor Foredragsholderen. Tiltalte
Foredraget hende, da kunde hun ønske at gøre Talerens
personlige Bekendtskab, og han lærte da til sin
Overraskelse en regerende Fyrstinde at kende, i hvis
Mund Kærligheden til Literatur var noget andet og
mere end en Talemaade.

Trods sin Alder saa Kejserinde Augusta i Kejser
Wilhelms senere Leveaar endnu ingenlunde affældig
ud. Hun bar sig rank og elegant, og naar hun
var nedringet, taalte hendes fine Skuldre endnu
Hoffesternes klare Lys.

Yndet var hun ikke i nogen høj Grad. Hendes evindelige
Guerillakrig med Bismarck, der som Person var hendes
Afsky, og hendes aabne Misbilligelse af den, jo
ogsaa rent unyttige, Brutalitet, hvormed Kampen mod
Katolikerne førtes, gjorde hende i det nye Tyskland
upopulær. Endelig bidrog den uhyre Yndest, hvori den
gamle Kejser stod, til, at hun, som ikke tilbad ham,
traadte stærkt i Skygge. Under sine senere Leveaars
hyppige Sygdomme var hun nu og da forladt og forsømt,
selv af sine Husfæller og Lakajer. Hun har, ligesom
hendes Søn under hans Sygdom, af og til endog savnet
den fornødne Pleje. Hun havde levet saa længe, at
hendes Husstand var begyndt at længes stærkt efter
de livsvarige Pensioner, fder vilde tilfalde alle
dens Medlemmer ved hendes Død.

Med hende gaar den sidste Levning af Goethes Tyskland
i Graven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free