- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
384

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - I. Dette Skrifts Opgave. Lassalles Personlighed - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 Ferdinand
Lassalle

tidskyødig, Tænker, Retslærd og Statsøkonom, men jeg
vil forsøge at give Grandridset til et Billede af
ham som aandelig Personlighed.

Der er skrevet saare meget for og endnu mere imod
de af Lassalle i hans sidste Leveaar opstillede
Lærdomme. Man har bestridt og man har stadfæstet
deres Rigtighed. Der er blevet ført en yderst
hidsig Strid om det Formaalstjenlige i hans seneste
praktiske Forslag. Til at fælde Dom i denne Strid
tiltror jeg mig ikke Evner og til at deltage i den
har jeg ikke Lyst. Hvad jeg kunde ønske gjort,
og hvad jeg vil forsøge selv at gøre, da ingen
Anden endnu har følt Tilbøjelighed dertil, det er,
om Ferdinand Lassalle at oplyse hvad Slags Natur han
var, opdage det oprindelige Grundlag i hans Væsen,
hans dybestliggende sjælelige Egenskaber og hans
herskende Ideer, Grundpræget i hans Aand, Formen af
hans Talent, kort sagt, at fremstille ham lyslevende
som Menneske, Forfatter, Taler og stor Partifører,
uden at blande denne Opgave sammen med den højst
forskellige, der falder Mange saa forunderligt let,
at sidde til Doms over et af vore Dages vanskeligste
og mest brændende Spørgsmaal.

Det Liv, jeg vil oprulle, blev ført med en saa
lidenskabelig Heftighed og Hast, at det ligesom fo’r
Samtiden forbi, førend denne kunde besinde sig paa
det. Lassalles videnskabelige Værker kunde ikke læses
af de almindeligt Dannede, og hans Flyveskrifter
kunde kun delvis forstaas af de Arbejdere, .der
læste dem. Som kritisk Tænker staar Lassalle
uanfægtet. Ingen Institution og ingen Mand, paa
hvem hans Haand er faldet, har nogensinde forvundet
Slaget. Det betyder ikke meget, om en udmærket
Videnskabsmand har fejlet i Enkeltheder. Tiden skyller
Vildfarelsen bort og Menneskeheden arver Resten.

II

Den gamle græske Tænker Herakleitos, der saalænge var
Genstand for Lassalles Forskning, anvendte en Mængde
forskellige sindbilledlige Udtryk for at betegne
Tilværelsens Grundmagt: Ild, Strøm, Retfærdighed,
Krig, usynlig Harmoni, Bue og Lyra; de falder En
ind, naar man søger et Sindbillede, der kunde betegne
Livsprincipet i Ferdinand Lassalle. Etsteds i et Brev,
der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free