Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
385
fuldt af Utaalmodighed over, hvor langsomt
Begivenhederoe udvikler sig, bruger Lassalle det
Udtryk «min glødende Sjæb; blandt tusinde, der
vilde bruge en Vending som denne, der er bleven til
Talemaade, har maaske han alene anvendt den uden
Overdrivelse: der var virkelig inderst inde i [ham
Noget, der bestandig var som Ild. Hans brændende
Kærlighed til Videnskab og Kundskab, hans Tørst
efter Retfærdighed og Sandhed, hans Begejstring,
hans ubændige Selvfølelse, hans dybe Forfængelighed,
hans Mod. hans Magtglæde: Alt var af den samme
flammende og fortærende Art. En Lysbringer var
han og en Flammebringer; en Lysbringer, fripostig
og trodsig som Lucifer selv, en Fakkelbærer,
der gerne stillede sig selv i fuld Belysning ved
Skæret af den Fakkel, hvormed han bragte Klarhed -
grand oseur et grand poseur (stor Vovehals og dog
meget opfyldt af Sysselsættelsen med at tage sig
ud). - I Herakleitos’ Verden betyder Buen og Lyren i
Forening den herskende Grundmagt; Lyren er Harmoniens,
det vil sige den fuldendte Dannelses Sindbilled,
Buen med sin dræbende Solpil betegner Virksomhed
og Tilintetgørelse. Ogsaa i Lassalles Aand raadede
Lyren og Buen i Forening, den fuldendte Dannelse
og den rastløse Virksomhedsdrift. Sjældent har i
Verdenshistorien en saadan Forening af teoretisk og
praktisk Evne været set. Men den, der havde iagttaget
Lassalle ved Begyndelsen af hans Bane, vilde, hvis
han besad et paa én Gang velvilligt og fremadskuende
Blik, paa ham have kunnet anvende de Ord, han selv
anfører af den nyplatoniske Tænker Maximos fra Tyrus:
«Jeg forstaar Apollo; Bueskytte er Guden og Musiker,
og jeg elsker hans Harmoni, men jeg frygter hans
Skyttekunst.» 2
Lassalle fødtes i Breslau. Hans Fader var en ikke
fremragende begavet, men brav og hæderlig Købmand
ved Navn Heymann Lassal; Sønnen forandrede først sit
Navns Skrivemaade under sit Pariserophold 1846. Begge
Forældrene var israelitiske. Lassalle var hele sit Liv
igennem den kærligste Søn. og Forholdet mellem ham og
hans Familie efter jødisk Vis et meget inderligt og
fast. Moderen hang under Lassalles hele Livsbane med
største Begejstring ved Sønnen, fandt sig i Alt. hvad
han foretog og fandt tilsidst Alt godt. Som Barn havde
han den Ejendommelighed ved sig, at naar han legede
med andre Drenge, - rigtignok kun som deres Anføier -
blev Skylden for alt anrettet Hærværk af de Voksne
væltet paa ham. Aldrig blev en Rude slaaet itu,
aldrig en Have traadt ned uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
