Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
Ferdinand Lassalle fik Skylden derfor, hvor uskyldig
han end var. Det undrede ham selv og han forstod det
ikke, men det beroede simpelthen paa den Overlegenhed
over alle Jævnlige, der var ham medfødt. I en ’Alder,
hvor alle Drenge er næsvise og fremtrædende, var
Lassalle en ualmindeligt fremtrædende og højmælet
Dreng. Hvad han selv i sit senere Liv saa tit
betegnede som sin «Frækheds, røbede sig allerede da.
De Omgivelser, i hvilke Ferdinand Lassalle voksede op,
var en tysk Provinsbys jødiske Krese mellem Aarene
1830 og 1840, Krese, i hvilke det Tysk, de Ældre
talte, end ikke var rent, og i hvilke i hin Tid før
Jødernes Frigørelse den israelitiske Afstamning,
nedarvet Sæd og Skik overhovedet, nødvendigvis
aldrig lodes ude af Betragtning. Lassalle, der
som Mand. nærede en overordenlig Uvilje mod sin
Tids Jøder, i hvem han saa Repræsentanter for den
Materialisme og den Kapitalisme, han angreb, følte sig
so ni Dreng i høj Grad som Jøde. En Dagbog, han har
ført fra sit femtende til sit fyldte sekstende Aar,
afgiver Vidnesbyrd derom som om alle hans Oplevelser
og hele hans Stemningsliv i hine tidlige Aar, hvor
hans Menneskevæsen blev formet. 2. Februar 1840,
altsaa endnu kun fjorten Aar gammel skriver han,
at en Kammerat har undret sig over at han i en
Samtale saa varmt har talt den jødiske Tros Sag:
«Den Æsel, som kunde man ikke spise uren Føde og
endda være en god Jøde! . . . Jeg tror, jeg er en af
de bedste Jøder, som gives, uden at jeg dog agter
paa Ceremonialloven. Jeg kunde som Jøden i Bulwers
Leila vove mit Liv for at rive Jøderne ud af deres
nuværende trykkede Stilling. Jeg vilde end ikke sky
Skafottet, dersom jeg paany kunde gøre dem til et
agtet Folk. O, naar jeg giver efter for mine barnlige
Drømmerier, saa er det altid min Yndlingsforestilling,
i Spidsen for Jøderne, med Vaaben i Haand, at gøre
dem selvstændige.»
I Slutningen af sit Liv plejede Lassalle at sige:
«To Ting i Verden er mig forhadte mer end alle
andre: Journalister og Jøder; og jeg er begge Dele»;
men femten Aar gammel følte han sig som en Prins
af Israel. 21. Maj 1840 skriver han i Anledning
af Grusomhederne mod Jøderne i Damaskus, der samme
Aften er blevne ham meddelt: «0, det er skrækkeligt
at læse, skrækkeligt at høre. Haarene rejser sig paa
ens Hoved og alle Hjertets Følelser forvandler sig
til Raseri. Et Folk, der taaler dette, er elendigt;
det hævne sig eller finde sig i Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
