Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
393
Naar Lassalle under en af sine Kriminalprocesser i sin
Forsvarstale trods Retsformandens Trusler om at Ordet
vil blive ham berøvet gennemhaaner Statsadvokaten,
og efterat Ordet virkelig er blevet taget fra ham,
tiltvinger sig Ret til yderligere at tale ved at
aabne en Drøftelse af, hvorvidt det er tilladeligt
at berøve ham Ordet, saa er det «Chutspe». Denne
«Chutspe»? der hos almindelige Individer af denne
Race undertiden er saa modbydelig i Skikkelse
af Paatrængenhed eller uberettiget Lyst til at
trænge sig frem, undertiden saa morsom og snild som
Ufor-bløllethed og Raadsnarhed, var hos ham, i hvis
Sjæl saa store Evner slumrede, kun det Element, hvoraf
hans personlige Daads-trang udviklede sig, og hvis
Farve hans Virksomhedsdrift bestandig beholdt. Hans
Trang og Evne til Handling var nemlig ikke den rene -
angelsaksiske eller amerikanske - Foretagelses-aand,
der kun rastløst og praktisk vil frembringe og
ordne. Det var en Virksomhedstrang, der søgte Modstand
og kun levede og aandede i Opposition. En af Tysklands
Digtere, der kun en enkelt Gang havde set Lassalle
paa en Koncert, sagde til mig: «Han saa ud som lutter
Trods; men paa hans Pande laa en saadan Handlekraft,
at det ikke vilde have undret En, om han havde erobret
sig en Trone». - Inderst inde altsaa en Handlekraft,
der opsøgte Hindringer og overvandt Hindringer,
og som underordnede sig alle de Midler til Sejr,
der fandtes i hans Sind: Koldblodighed, Kamplyst,
Ærgerrighed, Herskesyge, uovervindelig Aplomb i det
afgørende Øjeblik.
Som 23aarig Yngling under sin første halvaarlige
Varetægtsarrest plejede han, langt fra strengt at føje
sig efter Fængsels-ordenen, at give Fangevogterne
Befalinger, og vilde disse paa nogen Maade lade ham
føle deres Autoritet, førte det til meget heftige
Optrin. Da han erfor, at hans Søster havde indgivet
et Bønskrift om Benaadning for ham, rettede han
straks en Skrivelse til Kongen for at sikre sig imod
enhver Misforstaaelse. Der var noget af en Cæsar i
denne Yngling, hvem forskrækkede Borgermænd engang
skulde betragte som en Gatilina. Han var skabt for
Magten, han var stemplet til Hersker, og da han ikke
fødtes som Prins eller Adelsmand, men som Barn af
Middelstanden og af en tilsidesat Race, blev han
Tænker, Demokrat og Agitator, for ad denne Vej at
naa det Element, hvortil han skabtes. Vi har set,
at Lassalle som Dreng var sig dette bevidst. Men
selv om han senere var uklar derover, gælder det,
at Meget, der for
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
