Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
395
dende Revolutionens Soldat, hos en Mand, der endnu
ikke helt har rystet Barnet af Ærmet. Der var paa én
Gang noget højst Moderne og noget i høj Grad Antikt
i Lassalles Aandsanlæg, og dette Antike var atter
dobbelt. Han var en Alkibiades i Nydelsessyge og Evne
til at finde sig tilpas i alle Omgivelser, blandt
Videnskabsmænd som blandt Revolutionsmænd, i Fængslet
som i Balsalen, «i sin Ungdom gaaende i Fængsel n ed
samme Ligegyldighed som mangen Anden til Bah,8 og
han var en antik Romer i Viljestyrke, Handlekraft,
politisk Blik og Evne til at erobre og organisere.
Ledet af sin Begejstring for den klassiske Oldtid
gav Lassalle sig paa Universiteterne i Breslau og
Berlin til at studere Filologi og i Forening hermed
Hegelsk Filosofi, hvis dialektiske Metode han med Iver
og Henrykkelse tilegnede sig. Samtidigt inddrak han
det unge Tysklands revolutionære Ideer. Da han havde
forladt Universitetet, levede han som ung uafhængig
Privatmand ved Rhinen og studerede i Dusseldorf og
ligeledes under et Ophold i Paris 1845 græsk Filologi
og Filosofi.
I Paris lærte den da tyveaarige Lassalle Heinrich
Heine at kende, og man faar et højt Begreb om den
unge Students Genialitet, naar man ser, i hvilken Grad
han indtager og blænder Tidsalderens Aristofanes, som
dog sandelig ikke var af dem, der lod sig narre. Man
faar fremdeles et højt Begreb om Digterens Skarpblik
for det Sjælelige, naar man ser, i hvilke Udtryk han
taler til og om den, der overfor ham dog i Aand som
i Aar maatte synes et Barn. Lassalle har tydeligt
nok med sædvanlig Energi taget sig af den syge og
forladte Digter i dennes Arvesag og ved kraftig
Optræden til hans Fordel i Tyskland skaffet ham
indflydelsesrige Forbundsfæller i dette for ham
saa vigtige Anliggende. I Brevene til Lassalle,
hvem Heine stadig kalder «sin dyrebare elskede Ven»,
«sin kæreste Vaabenbroder», forekommer Ytringer som:
«Idag indskrænker jeg mig til at takke Dem; endnu
har aldrig Nogen gjort saa meget for mig. Heller ikke
har jeg endnu hos Nogen fundet saa megen Lidenskab og
Forstandsklarhed i Handling forenet. Visselig har De
Ret til at være fræk - vi Andre tilraner os blot denne
guddommelige Forret, dette himmelske Privilegium. -
I Sammenligning med Dem er jeg en beskeden Flue.»
Og et andet Sted: «Lev vel og vær overbevist om,
at jeg elsker Dem uudsigeligt. Hvor det glæder mig,
at jeg ikke har taget fejl af Dem; men heller Ingen
har jeg havt en saadan
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
