Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid - III. Forsvar og Retssager for Grevinde Hatzfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Ferdinand
Lassalle
og Last. Den Sag? der første Gang bragte Lassalle
paa Anklagebænken, var af den Natur, at kun en tidlig
udviklet Hensynsløshed kunde indvikle ham i den. At
betegne det forsøgte Ran af et Grevinden tilhørende
Aktstykke uden videre som Tyveri, vilde være lige
saa latterligt som dumt; men en i Valget af sine
Midler nøjeregnende Natur vilde have gyst tilbage
derfor. Og har han end ikke umiddelbart havt Lod eller
Del deri, saa har han middelbart havt det gennem det
Herredømme, han udøvede over Deltagerne. Det betegner
Herskerdriften i hans Sind, naar det udtrykkeligt i
Anklagen hedder, at han skønt den yngste af Grevindens
Forsvarere blev blindt adlydt af sine Fæller.
Fra 1846 af førte da Lassalle Grevindens Sag. Han
begyndte med at lade en sand Fos af Processer styrte
ned over Greven. Havde han ikke før studeret Jus,
saa gjorde han det nu og med en Lidenskabelighed uden
Mage. Alt medens han anlagde Retssagerne, den ene
efter den anden, gik han fremad i Retskyndighed. Efter
faa Maaneders Forløb var han Advokaternes Ligemand.
Men samtidig satte han andre Kræfter i Bevægelse. Med
en Sikkerhed, der røber den fremtidige Agitator,
appellerede han til den demokratiske Presse og fik den
til at svare med tusindfoldigt Ekko paa hans Raab. Han
knuste Greven i det offenlige Omdømme. Saa tit denne
troede at have fundet et Middel til fuldstændig
Tilintetgørelse af sin Hustru, forvandlede dette sig
under Lassalles Hænder til et Vaaben imod ham selv.
I Januar 1847 lod Greven sig ikke nøje med at unddrage
Grevinden alle Midler til hendes og hendes Børns
Underhold - hun levede dengang ved at sælge snart en,
snart en anden Levning fra bedre Tider - men forsøgte
for ved Udhungring at tvinge hende til Underkastelse
at nedbryde hendes personlige Kredit. Han skrev
f. Eks. til hendes Hotelvært i Deutz og opfordrede
ham til at sige Grevinden hendes Lejlighed op, da
han aldrig vilde betale for hende. Værten svarede
haanligt, at hvis det morede ham at ernære Grevens
Hustru og Børn, som denne lod sulte, saa var det
et Privatanliggende, som ikke angik Andre. Men
Lassalle slog Mønt af Grevens Dumhed. Snart bragte
et Blad i Trier, snart et i Mannheim, snart et i
Breslau Meddelelse om det Skete og opfordrede for
at beskæmme Greven den offenlige Goddædighed til at
sætte Grevinden i Stand til for Retten at forfølge
sin Sag. Det var en Krig uden Rast eller Vaaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
