Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid - III. Forsvar og Retssager for Grevinde Hatzfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
405
stilstand og en Krig paa Liv og Død, i
hvilken Lassalle efterhaanden vandt stedse
flere Forbundsfæller i Folkepartiet og dets
Presse. En enkelt Ven, han havde gjort Regning paa,
svigtede ham dog. Det var Heinrich Heine, der tav,
fortrinsvis fordi Grev Hatzfeldts Maitresse Baronesse
Meyendorff. tidligere russisk Spion i Paris, var en
Veninde af Fyrstinden af Lieven, Gnizots Elskerinde,
og som bekendt havde Heine - ligesom de fleste i
Frankrig under Julikongedømmet bosatte Emigranter -
en Aarpenge af Guizot.
Arbejdet med alle disse Retssager var saa
kolossalt. Vanskelighederne saa talrige, at Lassalle,
en Arbejder uden Mage, istedenfor som han i 1848
mente: endnu at maatte bruge nogle Aar dertil,
tilbragte næsten ni Aar af sit Liv i disse Kampe. Han,
der ikke var Jurist af Fag, kom saaledes ad praktisk
Vej ind i en Videnskab, hvori han skulde frembringe
et Arbejde af blivende Værd. En Mand, der længe er
blevet anset for Tysklands omtrent første Advokat, har
privat efter at have studeret Retssagerne erklæret,
at ingen Fagmand kunde have ledet dem saa godt. For 36
Domstole førte Lassalle Grevindens Sag. Kun en Vilje
som hans kunde forslaa til en saa sejg Udholdenhed,
som her var nødvendig, og det medens han snart sad i
Arrest som anklaget for Medskyld i det nævnte Tyveri,
snart i Fængsel som dømt for at have opfordret til at
beskytte Forfatningen med Vaabenmagt mod Statskupet
1848; fra Fængslet af førte Lassalle ufortrødent
Processen; løsladt førte han den med endnu større
Kraft, og det medens Filosofi, Politik, Økonomi, alle
hans Studier, alle hans Livsplaner atter og atter
opsatte og udskudte ventede paa hans Frigørelse fra
dette utaknemmelige Hverv. Før 1848 faldt Dommene
i Reglen nogenlunde gunstigt ud. Efter 1848, da
Modrevolutionen triumferede, gik der næsten ingen Uge,
hvor ikke blandt den uhyre Mængde Retssager, Lassalle
havde anlagt, en blev tabt. Nederlagene haglede ned
over ham. Men han fandt bestandig ny Kraft og nye
Udveje, skønt han sidenhen selv forsikrede, at han
ikke begreb, hvorledes han havde kunnet føre Sagen
til Sejr. Endelig (August 1854) var hans Modstander,
Greven, træt og mør. «Den dumme Jødedreng* havde
gjort ham det for broget. Hans Kraft var brudt;
Lassalle havde ham under sine Fødder og dikterede
ham Freden paa de mest ydmygende og for ham vanærende
Betingelser. Dom blev ikke fældet, det kom til Forlig,
og Lassalle vandt, hvad han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
