Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - V. Revolutionær af Grundsætning. Ret og Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
417
dem til Regnskab. Revolutionær af Grundsætning som
jeg er, véd jeg paa hvad Art Berettigelse en sejrrig
Magt, naar den optræder aabent og utilhyllet, tør gøre
Fordring. Men aldrig vil jeg uden Modsigelse taale,
at man under Rettens skinhellige Form øver den mest
skærende Vold og under selve Lovens Skærm stempler
Loven som Forbrydelse og Forbrydelsen som Lov».
Hvor meget disse Ord nu end tyder paa en personlig
Forkærlighed for Anvendelsen af voldsomme Midler,
har Lassalle dog hele sit Liv igennem hævdet den rent
videnskabelige Betydning af Ordet Revolution, som han
anvender det, Hans Taler vrimler af Spottegloser over
dem, der ikke kan læse og høre Ordet Revolution uden
at se «svungne Høtyve» for deres Øjne. Revolution vil
sige Omvæltning, og en Omvæltning har altid fundet
Sted, naar - ligemeget om med eller uden Anvendelse af
Magt, thi paa Micilerne kommer det ikke derved an -
et helt nyt Grundvæsen bliver stillet i Stedet for
den bestaaende Tilstand. Reform derimod indtræder
der, hvor den bestaaende Tilstands Grundvæsen
bliver bibeholdt og kun udviklet til mildere eller
følgerigtigere eller retfærdigere Former. Paa Midlerne
kommer det heller ikke herved an. En Reform kan sættes
igennem ved Oprør og Blodsudgydelse og en Revolution
i dybeste Fred. Den rædselsfulde Bondekrig, hvilken
Lassalle ogsaa altid har betegnet som en alt andet
end revolutionær Bevægelse, var et Forsøg paa med
Vaabenmagt at fremtvinge en Reform. Opfindelsen
af Bomuldsspmdemaskinen 1775 og overhovedet
Nutids-Industriens fredelige Udvikling har Lassalle
altid betegnet som en storstilet Revolution. Det
gælder da her, som ved saa mange andre Lejligheder
først og fremmest om at ville forstaa. Ingen tænkende
Læser kan tvivle paa, at Lassalle dybt har følt
hvad han etsteds udbryder16: «Hvorledes? En har
som jeg med en Faustagtig Trang til Kundskab, med
den sejgeste, alvorligste Udholdenhed arbejdet sig
igennem fra Grækernes Filosofi og den romerske Ret,
gennem Aandsvidenskabens mest forskellige. Fag til
moderne Nationaløkonomi og Statistik, og De kan for
Alvor tro, at han kunde ville slutte denne hele lange
Dannelsesgang med at trykke Proletaren Brandfaklen i
Haanden ?» Alligevel er der heri et Glimt af det paa
Anklagebænken undskyldelige juridiske Hykleri. Det
er sandt, at Lassalle aldrig kunde ville Mordbrand
som Maal, men han gjorde overfor sine Venner ingen
Hemmelighed af, at han ingenlunde gøs tilbage for
et Rædselsherredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
