Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - V. Revolutionær af Grundsætning. Ret og Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
421
«Sabelen er vel Sabelen, men den er aldrig Retten. I
Saadanne Dommere, der vilde fornedre sig til at
straffe Borgerne, fordi disse har forsvaret Loven,
og det i Kraft af disse samme Love, til hvis Værn
de er satte, i Dommere, der vilde betragte et Folks
Kamp for dets Love som Forbrydelse, vilde jeg ikke
mere se Dommere, men - og med mig maaske Folket -
Magthavernes tjenstvillige Fanatikere . . . Jeg
vil i mit Fængsel finde mig i Alt, hvad Sabelen,
som vanærer Rettens Former, bestemmer over mig;
jeg vil hellere have, at min Proces antager den
for mig u fordelagtigste Skikkelse, end jeg ved
at give Svar eller paa anden Maade indvillige i
Rettergangsformallteter vil overtage en Rolle i den
Retsfarce, som Magten morer sig med at opføre.*
Alle disse og mange lignende Udtalelser tyder paa en
levende Retsbevidsthed og et ligesaa levende Had til
den brutale Magt som Rettens Stedfortræder.
Men der fandtes i den tidligt modne og tidligt
praktiske unge Talers Sjæl paa samme Tid en ligesaa
levende Følelse af den ideelle Rets Magtesløshed,
naar den ikke hævdes af virksomme Aander, af
kraftige Viljer, der forstaar at gribe de rette
Forholdsregler og Hjælpemidler for at virkeliggøre
denne Ret. Og hvor var det muligt, at et ungt Geni,
hvis dybeste Karaktermærke og inderste Kald var
praktisk, ikke skulde have følt og iagttaget dette
under den mislykkede og saa kummerligt mislykkede
tyske Revolution i 18481 Hvor var det muligt, at hin
Pande, i hvilken saa megen Handlekraft laa udtrykt,
ikke skulde tænke sit, naar den saa Retten saa
ynkeligt ligge under paa Grund af idealistisk Sky
for andre Vaaben end Ordets, paa Grund af nedarvet
Frygt for den bevæbnede Myndighed, paa Grund af
personlig Fejghed hos En, personlig Raadvildhed
hos en Anden og teoretisk Forvrøvling og Hamletsk
Tøven. Hvem der i Karl Marx’s Neae Rheinische Zeitang
for 1850 har læst Fr. Engeis’ Afhandling Die deutsche
Reichsverfassangs-Campagne (Opstanden i Rhinprøjsen
og i Båden), begriber, at der paa denne planløse
Slægt uden al Mandstugt maatte følge et Slægtled,
der stedse var betænkt paa at give sine Idealer et
forsvarligt Harnisk og et kraftigt Sværd, og for hvem
Rettens ædle Metal ikke syntes gangbar Mønt, medmindre
det var styrket med Magtens Kobber. Tilsidst smeltede
det ædle og uædle Metal da næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
