- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
431

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VI. Den erhvervede Ret. Tilbagevirkningens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
431

mer sig til den moderne Filosofi, endog mod sin Vilje
modtager af den».

Det med Hensyn til Forfatterens Sjæleliv og politiske
Standpunkt interessanteste Afsnit af dette lærerige
første Bind er imidlertid uden Tvivl det, hvor han
kommer til at behandle Spørgsmaalet om Tilbagevirkning
i Love fra den store franske Revolution. Her faar
hin Bestemmelse «revolutionær af Grundsætning* en ny
Belysning og hans Lære en mærkværdig Bekræftelse. Her
viser det sig endelig, at det ikke er Praleri, men
nøgen Sandhed, naar han tilraaber sine Dommere:
«Kender De den indre Sammenhæng i den franske
Revolutionshistorie, mine Herrer? Jeg kender den til
dens inderste Fibre.»21

De Gamle, Cicero f. Eks., havde lært, at alt, hvad
der anses for fastslaaet ved et Folks sædelige
Overensstemmelse, det kan, selv om det endnu ikke
har givet sig Form i nogen Lov, betragtes som en Del
af Folkets Retsvæsen; bliver det Lov, kan denne nye
Lov kun opfattes som en Erklæring af Retsvæsenets
Indhold. En saadan Lov vil følgelig efter de Gamles
Anskuelse retmæssigt kunne tilbagevirke. Lassalle
hævder nu overfor denne Lære, at den kun har Gyldighed
for Oldtidens Folk, hos hvem en saadan sædelig Enighed
(substantiel Etos) alene kunde siges at herske. I
den moderne Tid maa den Fordring holdes opret, at kun
et saadant Indhold af den almindelige Retsbevidsthed
kan gøre Krav paa retslig Virkelighed, der allerede -
ligefrem eller stiltiende - har givet sig Udtryk. Men
nu opstaar det Spørgsmaal: hvad udfordres der til, at
det kan siges at have givet sig Udtryk? Hvad ligger
der i dette Begreb? I Begrebet ligger tydeligt nok,
at Retsbevidsthedens Indhold ingenlunde alene kan
være fastslaae!, ved Ord, men ligesaa godt ved
et helt Folks Handlinger kan være fastslaaet og
virkeliggjort.

Det franske Konvent bestemte ved Lov af 17de
Nivose Aar 2, at enhver efter 14-de Juli 1789
tiltraadt Arv skulde ordnes efter denne nye
Lov. Under Termidorreaktionen blev de herhen
hørende Bestemmelser betragtede og stemplede som
aabenlys Tilbagevirkning. Og dog laa det ubetinget
ikke i Konventets Hensigt at krænke Reglen om
Ikke-Tilbagevirkning. Det be-negtes i Lovens
Bevæggrunde, at Tilbagevirkning her finder Sted,
fordi Loven kun har udviklet de Grundsætninger, som
da blev forkyndte af et stort Folk (parce qae la loi
n’a fait qae développer les principes proclamés des
lors par an grand peaple\ og der til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free