Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VII. Fremstilling af den romerske og germanske Arverets Væsen. Kritik af Lassalles Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
487
Denne besynderlige Gengivelse af det latinske Udtryk
lader sig ikke forsvare. I Begrebet Ejendom ligger
allerede Afhængigheden af Ejerens Vilje. Man kan da
ikke tale om en Privatviljens Ejendomssfære, kun
om Privatejendommens Sfære eller om Privatviljens
Retssfære. At Ting falder indenfor Privatviljens
Retssfære, vil kun sige, at de kan være Genstand
for Privatejendom; thi en Tings gennemførte og
fuldstændige retslige Afhængighed af en Persons Vilje
kalder man Ejendom. Den latinske Vending «de Ting,
der falder udenfor vort patrimonium» betegner altsaa
her ikke uden videre Viljesherrédømmet, men en bestemt
Art deraf: Ejendommen.
Det afgørende Punkt i Lassalles Lære er jo det,
at han opfatter den Ven, hvem Arven overdrages til
Fordeling, hvad vi vilde kalde Testamentudøveren,
som Arving. Han hævder, at Gajus selv har betegnet
familiæ emptor som Arving. Dog rigtigt læst siger
Stedet hos Gajus ikke dette. Det lyder: «Men hine to
tidligere Arter af Testamenter er gaaede af Brug. Kun
det, der sker per æs et Ubram er tilbage. Ganske vist
er det nu anderledes beskaffent end det i gamle Dage
plejede; thi fordum indtog familiæ emptor, det vil
sige den, som af Testator modtog Boet ved Mancipium,
Arvingens Plads, og derfor paalagde Testator ham,
hvad han vilde, der skulde gives til Enhver efter
hans Død; men nu bliver En udnævnt til Arving ved
Testamentet, og af ham uddeles ogsaa Legaterne, en
Anden bliver for et Syns Skyld, for at efterligne
den gamle Retsskik, tilkaldt som familiæ emptor. Kun
ved en sær Oversætterfejl faar Lassalle ud heraf,
at familiæ emptor betragtedes som Arving*).
Leverer n n saaledes dette Sted intet Bevis for at
familiæ emptor oprindeligt var identisk med Arvingen,
saa lader det sig ikke heller, som Lassalle vil,
bevise af Testamentvidnernes Forhold i senere Tid,
da en familiæ emptor og en Arving eksisterede ved
Siden af hinanden. Paa den Tid kunde de Personer,
*) Sane uunc aliter ordmatur quara olim solebat;
namque olim familiæ emptor, id est, qui a
testatore familiam accipiebat mancipio, heredis
locum obtinebat, et ob id ei ma’ndabat testator,
quid cuique post mortern suam dari vellet; nunc vero
alius heres testamente instuitur, a quo etiam legata
relinquuntur, alius dicis gratia propter veteris
Juris imitationen! familiæ emptor adhlbetur.
Lassalle forstaar ikke Konstruktionen alius-alius;
men forbinder alius med heres og oversætter: en
anden Arving.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
