Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 454 Ferdinand
Lassalle
ubestandig, kun i Øjeblikket henrevet og niere
begærlig efter Forfængelighedens Triumfer end
modtagelig for Paavirkning af det kvindeligt
Sjældne. Den tidligste og dybeste Følelse i hans
Liv havde været den for Grevinde Hatzfeldt. Den
blev lian tro, fordi han i den kun blev tro mod sig
selv. Grevinden havde troet paa ham, da han endnu
Intet var, havde lagt sin Skæbne i hans Hænder,
da han var ung og ukendt og afmægtig - aldrig kunde
han opgive Den, som først havde sagt til ham: «Jeg
tror paa Dem.» - Men denne Følelse var Venskab,
Taknemmelighed, Stolthed, hvori der højst fra først
af havde været nogle Gran af Elskov. Sidenhen har han
havt Kærlighedshistorier, men han har neppe elsket,
og han er bleven elsket som den Art udadvendte,
herskesyge Mænd bliver det. De Kvinder, der knytter
sig til dem, er tit de mest glimrende i deres Kres,
i Reglen de mest forstandsbegavede, sjældent dem,
hvis Værd ikke ved første Blik falder i Øjnene. Hvem
kender ikke den ejendommelige Kvindering, som altid
findes rundt om Genierne, en lille, besynderligt
sammensat Verden for sig! Jeg tror ikke, at Lassalle
havde andet Blik overfor Kvinderne end det, som en
temmelig grov Skønhedssans giver, saa lidt som andet
Skøn end det, en Trang til Aand og Vid i Forening
med Hang til -at beundres meddeler. I Halvfjerdserne
traf jeg ikke sjældent i Tyskland saa en saa en anden
ældre Dame, om hvem det hed sig, at hendes Forhold
til Lassalle havde været intimt. Sete med en yngre
Slægt Øjne tog disse Damer sig ikke ud; de havde alle
tilsammen noget Skarpt, Forstandstørt og Mandhaftigt;
om Lassalle talte de med den rolige Beundring, som
i Saadanne Tilfælde er Tonen.
Imidlertid blev i Vinteren 1858-59 de
Berliner-Familier, som havde faaet Lassalle kær,
satte paa en ikke ganske let Prøve. «Den moderlige
Veninde» Grevinde Hatzfeldt indtraf, som det havde
været at forudse, i. Berlin, tog fast Ophold der og
gjorde i fuldt Omfang alle sine gamle Rettigheder paa
sin fordums Beskytter ’gældende. Man havde i Berlin
næsten glemt hendes Eksistens, i Omtale mellem Mand og
Mand var kun et Karikatur-billede af hende i Omløb,
og trods den herskende Taalsomhed havde de ordnede
borgerlige Hjem gerne udelukket hende. Lassalle var
imidlertid paa dette Punkt urokkelig. Han gjorde
Anerkendelsen og Modtagelsen af Grevinden til
Kabinetsspørgsraaal; med hvem, der ikke vilde vide
af hende, vilde han ikke længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
