Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
457
Usikkerheden af hans metriske Sans. Seksfodede
Jamber løber i hans Drama paa den mest bedrøveligt
ildeklingende Maade ind blandt femfodede, og
Betoningerne i disse urimelige Vers falder - hvor det
kan falde sig. Der Wissenschaften Wieder-hersteller
klang for Lassalles Øren som et godt femfodet jambisk
Vers. Ikke desmindre eller rettere netop derfor var
Lassalle ikke at bevæge til Opgivelse af Verseformen,
som nu engang stemte med hans af Grækerne og Hegel
uddragne Lærdomme om et højtideligt Drama. Saaledes
fik da Franz v. Sickingen den Form, det har. Det
besidder som Kunstværk - fraset den intelligente
Plan - omtrent alle de Formfejl, et poetisk Arbejde
kan have, det vrimler af Smagløsheder, Scenerne
slæber sig hen og har hverken Haand eller Fod; at
det er ganske uspilleligt, forstaar sig næsten af sig
selv. Ikke desmindre kan man paa ingen Maade sige at
Stykket, fyldt som det er til Randen med Lassalles
glødende Energi, virker upoetisk. Den dybe politiske
Forstaaelse af en hel mægtigt bevæget Tidsalder og den
lyn-svangre Patos, som udgaar fra den, har visselig
sin Poesi. Som det foreligger, er dette Drama i
ethvert Tilfælde den mærkvær-digste Guldgrube for den,
sorn studerer dets Forfatters Sjæleliv. Hvor man saa
befinder sig i Læsningen af hans Værker, det rinder
En bestandigt i Hu, det indeholder Alt: den dybeste
Selvkarakteristik af Ferdinand Lassalle som Natur og
Privatpersonlighed, og de alsidigste og talrigste
Vink til Forstaaelse af, hvorledes han kom til at
danne sig sin Verdensanskuelse, og netop dette Syn
paa Historien, paa ydre og indre Politik. En Helhed er
det ikke og kan derfor heller ikke under Skildringen
af Lassalle tages som saadan; men overalt kan det
bruges som Illustration. Lad os her kaste Blikket paa
den Selvskildring, det indeholder. Jeg anfører de
vigtigste Steder med Omskrivning af de mange Gange
skrækkelige Vers i Prosa og oversætter kun enkelte
slaaende Linjer i metrisk Form. Ulrich v. Hutten
skildrer sit elendige Liv, siden han af Paven blev
lyst i Ban. Han fortæller, hvorledes Stædernes Raad af
Sky for Strid med Paven eller Fyrsterne ikke har vovet
at aabne ham Tilflugt indenfor deres Mure. «0g dog,»
siger han, maaske havde de skænket mig Ly, hvis jeg
havde villet love at forholde mig stille, men:
Jeg kan ej tie, kan* ved Tavshed ej
Mig købe sikkert Ly for Liv og Lemmer.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
