Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
459
Fabel sand! Da I Rom en Afgrund aabnede sig og Pest
og Fordærvelse truede Byen, da sagde Oraklerne, at
kun det Kostbareste, naar det kastedes i Svælget,
.kunde sone Guderne. Og se! højt tilhest, i Vaabnenes
festlige Smykke sprang Curtius ned i Afgrunden viende
sig til Underverdenens mørke Aander! De Bedste maa
springe i Tidens aabne Gab, kun over deres Legemer
lukker Afgrunden sig.» Og Franz tænker ganske
som Ulrich og - ganske som Lassalle. Han siger:
«Vi skylder vort Liv til hine store Formaal, i hvis
Værksted Slægterne sendes hen som Arbejdere. Jeg har
gjort hvad jeg har kunnet og føler mig fri og let,
som en, der redeligt har betalt, hvad han skyldte.»
- Men’ af alle i Stykket forekommende Repliker
kendemærker ingen bedre og fuldstændigere end den
følgende Lassalles Viljesliv, soni han førte det,
naar han drevet til det Yderste i Aandsanspæn-delse
under truende Farer sugede Vilje af uudgrundelige
indre Kilder. I denne Ytring er han virkeligt Digter;
thi han har her følt saa dybt, at Ordene opsendte fra
denne Dybde stiger i Vejret som Lyrik. Forskellen
mellem en Talekunstner og en Digter er jo den, at
Taleren har de Andre for Øje, medens den lyriske
Digter er ene med sig selv. Men ene med sig selv er
Lassalle i dette Udbrud:
Se ej til Jorden, Balthasar, se op! Staar Alt paa
Spil, da først sig aabenbarer I Evnens Spænding
Mandens hele Kraft. Ham flyer de blege Tvivl, der født
af Støvet Til Støvet bandt ham, de i Daanen dør, Og af
det Vrag, hans snilde Planer blev til, Det Skibbrud,
som hans tomme List har lidt, Hæver hans Aand sig i
sin rene Storhed. Ind i det Evige, der slumrer i ham,
I Viljens Almagt tyer den Slagne ind, Suger med lukte
Øjne nye Kræfter, Nyt Mod, nyt Held af Vældet i sit
Indre, Sætter sit Liv, sit Alt paa Tærningkastet,
Og som en Sky, der brister ud i Lyn, Flammer han op i
Daad, der med et Blink Slaar ned og splintrer stivnet
Hævd og bringer De døde Masser til at skifte Farve.
Det forekommer mig, at man i disse Ord har den
sande, den ideale Lassalle, Lassalle, som han
i sine ejendommeligste
Timer var. Og er det ikke Maaden? Hvilket
Resultat kommer
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
