Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Ferdinand
Lassalle
ikke selv ved de største Aander ud, naar man vil
sammentælle alle de Timer, hvori de ikke var sig
selv, og vil bedømme dem derefter! Hvor megen Tid
har de ikke nødtvungne givet til Legemets Krav og
Hverdagslivets Fornødenheder og Adspredelser! Hvor
megen har de ikke spildt ved Søvn, ved Sygdom, ved
Legemets Pleje, ved Andres Krav paa deres Opmærksomhed
og Deltagelse! Og hvad der gælder om alle disse for
Aandslivet ligefrem tabte Timer, gælder det ikke i
næsten lige saa fuldt et Omfang om den Part af deres
Sjæleliv, som ubehersket Lidenskab, urolig Selvsyge,
Nydelseslyst eller Svaghed har taget i Beslag? Maa
og skal man ikke saavidt blot muligt se bort herfra,
naar man vil vide, hvad den Enkelte inderst inde var,
og er det retfærdigt eller fornuftigt evindeligt at
hænge sig i en mægtig Aands Skrøbeligheder og Fejl? I
ethvert Tilfælde bør man begribe, at den, der vil
lægge lige saa stor Vægt paa de negative som paa de
positive Egenskaber - hvad han end for Resten vil
kunne gøre ud af Manden, ikke kan gøre noget Billede
af ham. Thi det staar fast, at Ingen kan male noget
Portræt, ifald han vil forsøge paa at give Originalen
en Mine, som han i alle Situationer kunde have, og
ifald han ikke har et Ideal af Personligheden for
Øje. Hvad det gælder om, er ikke at «ideali-sere»,
men i Kraft af en skærpet Virkelighedssans at se dette
Ideal, o: Personlighedens Hovedejendommelighed, der
mere eller mindre ufuldstændigt aabenbarede sig for
Samtiden, virkende i alle dens væsenlige Ytringer og
Bedrifter. Og dette Ideal af sit Væsen har Lassalle
i hine Linjer malt.
Stykket indeholder endnu ligesom en Anelse om hans
pludselige Endeligt. Marie spørger Ulrich, da hun ser
ham saa mistrøstig med Hensyn til sin Fremtid, om han
da ikke tror paa en højere Styrelse, der fremmer det
Godes Sag. Han svarer:
Det store Hele kan vel bygge paa den. Det snor og
slynger sig med planfuld Visdom I Bugter uden Tal
imod et Maal, Som ingensinde det af Syne taber.
En enkelt Mand staar paa Tilfældighedens Krudtmine,
kun en Gnist, og han er sprængt.
Der ligger en sand og bitter Livsfilosofi i disse
Ord, sand og trøstende for et Folk, sand og bitter
for enhver Enkelt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
