- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
487

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
487

den, inden et mig ubekendt Tidspunkt, udbryde under
alle Volds-magtens Krampetrækninger med vildt
flagrende Lokker og med Jernsandaler under sine
Fodsaalerb

Hovedgenstanden for Lassalles krigerske Udbrud, den
mod hvilken hans Angreb gennemgaaende er rettede, det
er det moderne Borgerskabs Organ, Tjener og Behersker:
Dagbladene. Den, der vil studere hans Stil, hvor han,
som de Gamle kaldte det, ^opfordrer til Handling«, bør
fremfor Alt lægge Mærke til hans Kamp mod Pressen. Den
strækker sig gennem næsten alle hans Skrifter; jeg
anfører som Prøve paa Tonen og Stilen i Lassalles
angribende Veltalenhed nogle Sætninger af hans i
denne Retning vigtigste Flyveskrift:

«At den hele Række af personlige Indrømmelser [til
Regeringen] var gjorte udelukkende for Vindingens og
Forretningens Skyld, kunde Avisskriverne naturligvis
ikke tilstaa. Der var altsaa ikke andet tilovers
end at forklare og paatrænge Folket alle disse
Indrømmelser som lige saa mange Udviklingstrin og
gavnlige Overenskomster af Folkeaanden og saaledes
afmande og udvande denne selv til den Grad, der
var nødvendig for Fortsættelsen af den indbringende
Avisforretning . . . Naar En vil tjene Penge, saa
lad ham fabrikere Bomuld eller Klæde eller drive
Børsspekulation. Men at man for ussel Vindings Skyld
daglig skænker Folket aandelig Føde af tusinde Rør,
det er den største Forbrydelse, jeg er i Stand til
at fatte . . . Jeg betænker mig med Sjælen fuld af
Sorg ikke paa at sige Jer: Hvis ikke en fuldstændig
Omdannelse af vor Presse indtræder, hvis denne
Avispest faar Lov til at rase halvhundrede Aar endnu,
saa maa vor Folkeaand blive fordærvet og ødelagt til
sin dybeste Grund. Thi I begriber: naar tusinde af
Avisskrivere, disse vort Folks nutidige Lærere, med
hundrede tusind Stemmer daglig indprenter Folket deres
dumme Uvidenhed, deres Samvittighedsløshed, deres
Gil-dingehad til alt Sandt og Stort i Politik, Kunst
og Videnskab, tyller denne Gift i Folket, der med
Tro og Tillid griber derefter, fordi den tror at øse
aandelig Styrkelse deraf, saa maa denne Folkeaand gaa
til Grunde, var den end tre Gange saa herlig som den
er. Ikke Jordens mest begavede Folk, ikke Grækerne,
vilde have overlevet en saadan Presse! . . . Jeg har
vist Jer, at Pressens Fordærvelse med Nødvendighed
fremgaar af at den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free