- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
495

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle

495

Alt med Bajonetter, kan ikke sætte sig paa dem\ til
et solidt og varigt Grundlag duer de ikke. Den vil
det ikke; thi en Regering, der behøver en saa stor
aarlig Sum, en Regering, der uafladelig staar med
Haanden i enhver Borgers Lorarae, maa i det mindste
have Skinnet af enhver Borgers Samtykke dertil. Den
vil det fremdeles ikke, fordi den under enhver Strid
med Udlandet jo vilde udsætte sig for de overmodigste
og utaaleligste Forhaanelser af de andre Magter som
en Regering, der befandt sig i aaben og bestandig
vedvarende Splid med sit eget Folk, og der altsaa
ikke kunde skjule sin Svaghed for Nogen.

Som bekendt benyttede Datidens Fremskridtsparti
sig ingenlunde af det Partiet saaledes af Lassalle
anviste Middel. Kun et eneste Medlem af det prøjsiske
Abgeordnetenhaus, den nuværende ansete Advokat i
Danzig, Martiny, mente at sørge bedst for sin Ære og
sine Vælgeres Værdighed ved at nedlægge sit Mandat,
efter at han først havde indbragt et udførligt
begrundet Forslag om, at Huset skulde opsætte
sine Møder saa længe til Regeringen anerkendte sin
Forpligtelse til kun at forvalte Statshusholdningen
paa Grundlaget af en lovligt vedtagen Finanslov og
ophørte med at udgive Penge til de af Huset negtede
Poster. Jeg har saavel hans trykte Forslag som
Haandskriftet dertil liggende for mig. Det sidste er
et i høj Grad interessant Aktstykke, eftersom Lassalle
helt har gennemrettet det og med blaat Blyant tilføjet
Ændringer, der skærper Udtryksmaaden og fremhæver de
afgørende

Grunde. Man sammenligne f. Eks.

Martiny:

I Betragtning af at Huset, hvis det under Saadanne
Forhold fortsatte sin Virksomhed ikke blot vilde
finde sig i den Krænkelse af dets Ære og Værdighed,
som ligger i Miskendelse af dets Rettigheder, men
ogsaa vilde fremme Regeringens aabent udtalte Hensigt
at lade Husets nærværende Rets- og Magtesløshed blive
til saakaldt konstitutionel Praksis og gøre sig til
medskyldig i Brud paa Landets Forfatning

Lassalle:

I Betragtning af

at Huset, hvis det under saa-danne Forhold fortsatte
sin Virksomhed vilde finde sig i Regeringens
Miskendelse af dets Rettigheder og den deri liggende
Krænkelse af dets og Folkets Ære og Værdighed,

at det herved fremdeles vilde fremme Regeringens
aabent udtalte Hensigt at lade Husets nærværende Ret-
og Magtesløshed blive til saakaldt konstitutionel
Praksis og række den Haand til under Skin af en
forfatningsmæssig Tilstand at regere videre paa
Enevældens Maade, og saaledes gøre sig til medskyldig
i Brud paa Landets Forfatning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free