Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
499
De højere Stænder ophidsede af alle Kræfter den
offenlige Mening mod Loven, hvorved de, hvem alle
Midler til at lave offenlig Mening stod til Tjeneste,
naturligvis havde let Spil, og da Lovudkastet kom til
det første Kaminer, blev det forkastet. Regeringen
erklærede da med et dybt Suk, at den maatte opgive
Reformen, eftersom den offenlige Mening endnu ikke var
tilstrækkelig forberedt til at modtage den. Lassalle
paaviser endvidere, at Direktøren for det statistiske
Bureau, den kgl. prøjsiske Gehejme-Regeringsraad Engel
i et Foredrag faa Maaneder før har sagt nøjagtig det
samme som det, hvorfor han er anklaget. Han fremlægger
med Gehejmeraad Engel’s Tilladelse et Brev, hvori
denne erklærer sig for enig med ham - «Det er altsaa
ligefrem en Stats-Lære, som jeg forkynder, mine Herrer
b Han fremhæver dernæst, at Hovedgrunden, der plejer
at gøres gældende til Fordel for de indirekte Skatter,
er den, at det menige Folk ved de direkte Skatter véd
af at det betaler Skat, men ved de indirekte Skatter
indbilder sig, at det betaler til Kæmneren hvad det
i Virkeligheden betaler til Staten. Det er altsaa en
i høj Grad gavnlig, politisk og nødvendig Gerning at
godtgøre Menigmand disse Skatters Fordærvelighed. Men,
siger man, ikke den Omstændighed, at Sligt siges,
roen den, at det siges til Arbejdere, til Udannede,
er strafværdig. Lassalle spørger om disse «Udan-nede»
da ikke er medindgribende i den lovgivende Magt og
om de da blindt skal gribe i Valgurnen uden at vide
hvad eller hvorover de træffer Afgørelse.8 Lassalle
betænker sig af alle de anførte Grunde ikke paa at
udtale, at det Spørgsmaal opstaar, om ikke selve
den Anklage, der er rettet mod ham, indeholder
et voldeligt Brud paa Forfatningen. Hvad han har
villet, var kun at levere det teoretiske Grundlag
for en lovlig og fredelig Agitation til Bedste
for den almindelige og direkte Valgret; thi hvis,
som det stadig siges, Byrderne maa have tilsvarende
Rettigheder til Følge - «hvorfpr udøver de lavere
Klasser da kun en Tredjedel af Stemmeretten, medens
de betaler 5, 6, 10 og 20 Gange mere Skat end de
Velhavende?>
Og her giver han i faa veltalende Sætninger
sin politiske Grundtanke:
«Ét af to, mine Herrer! Enten den rene Enevælde -
eller den almindelige Valgret! Om hvad man
foretrækker af dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
