Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
501
tigheder, anførtes som Fornuftgrund, viser endelig,
at selve denne Tanke maa føre til Meddelelsen af den
almindelige Stemmeret, hvorfor han kæmper.
Fælles for alle Lassalles Forsvarstaler er denne
Opdyngen af Vidnesbyrd med Hensyn til et enkelt
med den højeste Energi fastholdt Stridspunkt,
den anklagende Holdning, den fra Forsvar
hurtigt til Angreb overgaaende Taktik og den
gennemgaaende Paavisning af hvor slet Anklageakten
er begrundet. I sin Kritik af Anklagere, Advokater,
Dommere i tidligere Instanser behandler han
alle disse underordnede aandelige Størrelser som
Mandslinger, prygler den ene med den anden. Og den
tilstedeværende Retsformand spiller derved gerne
samme Rolle som Retsbetjentene i Shakespeare’s Megen
Larm for Ingenting. Har han nedsat Anklagen til et
Retsbrud, udbryder han, ret som om han var Dommer:
dog audiatur et altera pars (lad ogsaa den anden Part
blive hørt) eller han siger: Saaledes begrundet er
Anklagen meningsløs, jeg vil begrunde den skarpere
end Statsadvokaten har gjort,10 eller han falder
personligt over Statsadvokaten. Allerede i Åssisenrede
oplæser han en særlig Skrivelse, han har tilstillet
sin første Anklager, for paa det bestemteste at
opfordre denne til personligt at føre Anklagen imod
ham, da han agter at kræve ham til Regnskab; og til
Dommeren tilføjer Lassalle: «De ser, jeg søgte med
Piskeslag at hidse hans Æresfølelse for at tvinge ham
til idag at staa mig til Ansvar. Det var forgæves*. I
sin Tale Videnskaben og Arbejderne skaffer han sig
den Triumf, at han imod Statsadvokaten, der var en
Søn af Schelling, den berømte Filosof, bestandig
anfører Faderens mest lidenskabeligt frisindede
Ytringer, hvoraf til Tilhørernes Forlystelse et
højst komisk Mundhuggeri fremgaar mellem «Schelling
Fader» og «Schelling Søn». Kort sagt intetsteds er
Lassalle i sit Element som paa Anklagebænken. Den
er den Talerstol, der fremfor alle giver ham hans
Vid og kalder hans Evner i Vaaben. Thi disse Evner
var efter deres Natur krigerske og først «i Vaaben»
udfoldede de hele deres Kraft.
Han sad i disse to Aar i aandelig Forstand stadigt paa
Anklagebænken. Angrebet som han var fra alle Sider,
med tusind Røster, i tusind Blade, blev hvert Ord, han
skrev og sagde, Kampord. Selv den store sammenhængende
Udvikling af hans Ideer, som Bogen Kapital og
Arbejde bringer, er givet i et sandt krigersk Raseri,
nedskrevet under en saadan Forbitrelse og med en saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
