Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler - IV. Kilderne til hans Ideer i Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Ferdinand
Lassalle
dan Lidenskab Imod Schulze-Delltscfa og den
Middelmaadighed, han repræsenterede, at Bogen i sin
Form ligner et haanende og skældende Smædeskrift. Men
tydeligt nok har den angribende Forms indtrængende
Livlighed havt en Fordel, som Lassalle meget vel var
sig bevidst og som tildels bøder paa Fremstillingens
slette og larmende Tone, paa dens Uro og Ujævnhed,
nemlig den, at, som han selv har sagt, Hundreder og
Tusinder vil læse denne Bog, der kolde og udeltagende
vilde være gaaede forbi en bindstærk systematisk
Udvikling af hans Ideer.
IV
Hvad var det for Ideer? Hvorfra stammer de nærmest
og hvor ligger deres Kilde? Hvilken Omformning har
de undergaaet hos Lassalle?
Ideerne var det revolutionære Tysklands Overleveringer
fra 1848, saaledes som de udtaltes i det Februar 1848
i London udgivne Manifest der communistischen Partei
og som de overhovedet kom til Orde i Marx’s og Engeis’
socialistiske Skrifter. Deres historiske Kilde ligger
i Reformationstidens sociale Revolutions-forsøg.
I In Reih und Glied har Spielhagen givet Leos
Agitation Overleveringerne fra Bondekrigens Tid
(Die BundschuK) til Baggrund. Han vokser op med
Fortællinger om Kampene da. Det er rigtigt, ja
fortræffeligt følt og tænkt af Digteren; thi saasnart
henimod 1848 socialistiske Reformforslag kom til
Orde i Tyskland, vaktes straks Erindringerne om de
voldsomme Klassekrige, som Reformationen havde givet
Stødet til og forgæves stræbt at beherske. Et Blik paa
disse indre Kampe, saaledes som disse opfattedes af
de tyske Revolutionære i 1848-50, er nødvendigt for
at se den moderne tyske Arbejderbevægelses Forhold
til et tidligere langtude beslægtet Tilfælde og dens
Stilling til sin historiske Baggrund.
Det radikale Partis Opfattelse af Reformationstiden
var i 1848 denne: Der fandtes i hin Tidsalder
tre store Lejre: den konservativt-katolske Lejr,
den borgerligt-moderate lutherske Reform og det
revolutionære Parti (Bønder og Almue) hvis Fordringer
skarpest udtaltes af Thomas Munzer. Luther og Munzer
repræsenterede saavel ved deres Lærdomme som ved
deres Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
