Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IV. Kilderne til hans Ideer i Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
503
og Optræden fuldstændigt hver sit Parti. Da Luther
1517 først optraadte mod den katolske Kirke,
havde hans Opposition endnu aldeles ingen bestemt
Karakter. Skønt den ikke gik ud over det tidligere
borgerlige Kætteris Fordringer, udelukkede den ikke
en eneste videregaaende Retning og kunde det ikke. I
første Øjeblik maatte jo alle oppositionelle Kræfter
i Forening, i al Almindelighed den mest afgjorte
revolutionære Energi, sættes i Bevægelse og den hele
Masse af tidligere Kætteri repræsenteres overfor den
katolske Rettroenhed. Ganske saaledes havde jo det
liberale Borgerskab i 1847 kaldt sig revolutionært
og socialistisk og sværmet for Bondens og Arbejderens
Frigørelse.
Luthers kraftige Bondenatur gav sig i dette første
Tidsrum af hans Optræden Luft paa den ustyrligste
Maade: «Hvis deres (de romerske Præsters) Raseri
skulde have Virkning, saa tykkes mig, der gives
overhovedet intet bedre Lægemiddel derimod, end at
Konger og Fyrster greb til de voldelige Midler og
engang gjorde Ende paa Legen med Vaaben, ikke med
Ord. Straffer vi allerede Tyve med Sværdet, Mordere
med Strikken, Kættere med lid, hvorfor angriber vi
da ikke langt snarere disse skadelige Fordærvelsens
Lærere, Paver, Kardinaler, Biskopper og det romerske
Sodomas hele Sværm med alleslags Vaaben og vasker vore
Hænder i deres Blod* (und waschen ansre Hånde in ihrem
Blut)*!* Men denne første Hede varede ikke længe. Da
det hele tyske Folk kom i Bevægelse, da Bønder og
Almue i hans Opraab mod Paverne, i hans Præken om den
kristelige Frihed saa Signalet til Rejsning mod deres
Undertrykkere, medens Magthaverne kun vilde bryde
Gejstlighedens Magt og berige sig ved Inddragning af
Kirkegodserne, og da Luther maatte træffe sit Valg,
da tøvede han, den af Sachsens Kurfyrste Beskyttede,
den af fine Smigrere omgivne ansete Lærer intet
Øjeblik: han lod Bevægelsens folkelige Elementer
falde og sluttede sig til den borgerlige, adelige og
fyrstelige Gruppe. Opraabene til Udryddelseskrig mod
Rom forstummede, og han prækede nu, som den tyske
Nationalforsamling 1848 overfor Statskupet. den
fredelige Udvikling og den passive Modstand.
Paa Huttens Indbydelse til at komme til ham
og Sickingen paa Ebernburg, Midtpunktet for
Adelssammensværgelsen mod Paven og Fyrsterne, svarede
Luther: «Jeg vilde ikke ønske, at man forfægtede
Evangeliet med Vold og Blodsudgydelse. Ved Ordet er
Verden bleven overvunden, ved Ordet er Kirken bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
