Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - V. Foredraget om Fichte. Bruddet med de Liberale. De økonomiske Grundtanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 ’Ferdinand
Lassalle
Lassalle godtgør, hvor uforstandig den Antagelse er,
at noget rent Negativt som Sparen, Ikke-Fortæren
skulde kunne være Kilde til den statsøkonomiske
Kapitaldannelse. Hvilke Arbejds-frembringelser,
spørger han, kan overhovedet fortæres, hvilke kan
man overhovedet lade være at spare? Korn, Kød, Vin
og lignende Spise- og Drikkevarer. Og disse Ting,
som kan. fortæres, maa endog i Almindelighed niere
eller mindre snart fortæres, da de i Reglen ikke
taaler at «spares* ret længe. Men kaster man nu et
Blik paa de andre Arbejdsfrembringelser, hvoraf det
nuværende Samfunds Kapitalrigdom især bestaar, altsaa
f. Eks. Dampmaskiner, Agerdyrkningsredskaber, Huse,
Raa-stof af enhver Art som Jernstænger, Kobberklumper,
Teglstene, Stenblokke, lader disse sig da fortære
eller <dkke spare»? og er det fornuftigt, saa ivrigt
at bekranse Kapitalisterne for den Fortjeneste, at de
ikke har sat alle disse Dampmaskiner, al denne Guano,
alle disse Jernklumper og Stenblokke tillivs? Eller
vil man fremhæve, at de ikke har solgt dem? Men
for den, der vil tale om Statsøkonomi og ikke om
Privatøkonomi, gør det selvfølgelig Intet til Sagen,
om en Ting tilhører Per eller Povl. Det er kun en
Misforstaaelse af Adam Smith’s hundrede Aar gamle
Begrebsbestemmelse af Kapitalen som ophobet Arbejde,
der har ført til Sparings-Læren.
I Stedet for de uvidenskabelige Forsøg paa at
fremstille Kapitalen som en evig Naturnødvendighed,
stiller da Lassalle sin Undersøgelse af, hvorledes
i Virkeligheden Kapitaler historisk er opstaaede.
I Oldtiden kunde den, der havde hundrede Slaver,
meget godt fortære Resultatet af tresindstyve
Slavers Arbejde og ophobe de fyrretyves. Det var ikke
desmindre ingen Sparen. I Middelalderen kunde Herren
paa samme Vis ophobe sine Livegnes Arbejde. Det var
heller ingen Sparen. Saa kom Revolutionen 1789 og
Arbejdet var retligt erklæret for frit. Men man
kan som bekendt ikke begynde noget Arbejde uden
Arbejdsredskaber og uden Midler til Selvopholdelse
under Arbejdet, det vil sige uden forudgjort Arbejde
o: Kapital, og Følgen heraf er den, at Arbejderen
lige saa vel nu som tilforn maa afgive til Herren
alt det Udbytte af hans Arbejde, der gaar ud over,
hvad han behøver til Livets Ophold. Det tidligere
gjorte, det døde Arbejde, Kapitalen, undertrykker
da det levende Arbejde i ethvert Samfund, der som
Nutidens arbejder under den frie Konkurrences
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
