- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
515

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - V. Foredraget om Fichte. Bruddet med de Liberale. De økonomiske Grundtanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
515

og Selvhjælpens Lov.*) Arbejderens eget Arbejdes
Produkter slaar ham ihjel, hans Arbejde fra Igaar
staar op imod ham, slaar ham til Jorden og raner ham
Udbyttet af hans Arbejde fra idag. Den vilde Indianers
Arbejde (hans Jagt) giver intet Overskud; kun under
Arbejdets Deling kaster Arbejdet et Overskud af sig,
og Arbejdets Deling er kun mulig under Forudsætning
af tidligere foregaaet Kapitaldannelse, Det delte
eller forenede Arbejde og den deraf betingede
Kultur var fra først af og længe kun mulig under
Form af Slavegerning ved voldsom Underkastelse og
Forening. Men vor Tid, til hvis Opgave det hører a-t
gøre Ende paa Slaveriet i dets forskellige Former,
bør efter Lassalles Anskuelse om end langtfra ikke
gøre Ende paa dette Forhold - derom er ikke Tale -
saa dog gøre Begyndelsen til Enden.

Har Kapitaler nu saaledes historisk ikke
dannet sig ved Sparen og ligesaa lidt ved
Enkeltmands Arbejde, saa danner de sig den Dag
idag ligesaa lidt paa denne Maade. De danner sig
ved Samfundssammenhængen. Kapitalprofiten er saa
langt fra at være Løn for Savn, at den mangen god
Gang opstaar uden at Kapitalisten rører en Finger
eller negter sig den ringeste Nydelse, saaledes ved
Grundstykkers, ved Jernbaneaktiers Stigen. - Det var
for at undgaa en Indrømmelse af, at Arbejdet alene
skaber Værdier, at Bastiat opfandt «Tjenesten» som
økonomisk Begreb. Efter hans Lære er det ikke i det
til Genstandens Frembringelse nødvendige og fuldførte
Arbejde at Værdiens Maale-stok ligger, men i det
Arbejde, der ved Genstandens Overladelse «spares»
Forbrugeren, i hvilken Sparing netop «Tjenesten»
stikker.

) «Man har beskyldt os for at ville afskaffe den
personligt erhvervede, selvtilvirkede Ejendom,
Ejendommen, der er Grundlag for al personlig Frihed,
Virksomhed og Selvstændighed! Hvorom taler man? Om
den smaaborgerlige, smaabondelige Ejendom, der gik
forud for den borgerlige? Den behøver vi ikke at
afskaffe; Industriudviklingen har afskaffet den. Og
skaffer Arbejdet for Løn, Proletarens Arbejde,
ham Ejendom? Ingenlunde, det skaffer Kapital o: den
Ejendom, der suger Udbytte af Arbejdet for Løn. -
Ved Frihed forstaar man under de nuværende borgerlige
Frembringelsesforhold den frie Handel, det frie Køb
og Salg. Men falder Sjakreriet, saa falder ogsaa det
frie Sjakreri. I forfærdes over, at vi vil ophæve
Privatejendommen. Men i Jert bestaaende Samfund er
Privatejendommen ophævet for 9/io af dets Medlemmers
Vedkommende. Den eksisterer netop derved, at den
for ni Tiendedeles Vedkommende ikke eksisterer. I
bebrejder os, at vi vil ophæve en Ejendom, der
forudsætter Ejendomsløshed* hos det uhyre Flertal
som nødvendig Betingelse.»

Karl Marx: Kommunisten-Manifest 1848.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free