Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VI. De tre Stridspunkter: Lønningsloven, Statshjælp, Produktionsforeninger med Statskredit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Ferdinand
Lassalle
lignende menneskekærligt Øjemed stiftede
Forbrugsforeninger. Han paaviser, at det ikke er
som Forbruger men som Frembringer, at Arbejderen
trænger til Bistand; thi som Forbrugere staar allerede
nutildags Alle nogenlunde lige; det gælder da om at
hjælpe der hvor Skoen trykker. Han kaster sit Blik
paa Kredit- og Raastofs-Foreningerne og bemærker
at da Industriens nødvendige Bevægelse dagligt
mere og mere lader den store Fabrikation fortrænge
Haandværkerarbejdet, kan disse Foreninger, der i
det Højeste sætter den fattige Haandværker i Stand
til at konkurrere med den velhavende, kun unyttigt
forlænge Haandværkets Dødskamp i dets Strid med
Storindustrien.
Han gør endelig opmærksom paa det Skuffende, der
ligger i de atter og atter anstillede Sammenligninger
mellem Arbejdernes Stilling nu og i foregaaende
Aarhundreder, hvilke i al Stilhed lader det egenlige
Spørgsmaal forsvinde. Talen er jo ikke om Arbejderens
Stilling sammenlignet med Arbejderens for 300
Aar siden, men om hans Stilling i Sammenligning
med Livsfornøden-hederne og Livsvanerne i hans
Samtid. Saalidt som den vilde Menneskeæder føler
noget Savn ved ikke at eje en anstændig Frakke,
saalidt følte før Bogtrykkerkunstens Opfindelse
Arbejderen noget Savn, fordi han ikke kunde forskaffe
sig en nyttig Bog. Det er paa Savnene det kommer
an. Lassalle viser endelig, hvor højst tvivlsomme
disse kulturhistoriske Tilbageblik er, da de stedse
billigere Industrifrembringelser i langt ringere
Grad forbruges af Arbejderen end Levnedsmidlerne,
der ingenlunde viser samme Hang til stedse stigende
Billighed.
Da nu alle de gængse Betragtninger og Hjælpemidler
lader Lønningsloven urørt, er de efter Lassalles
Anskuelse uden Betydning for Arbejderstanden som
Stand. Tilbage staar da efter hans Synsmaade kun
at lade Staten gribe ind. Herimod var det saa,
at Modstanderne med forandret Taktik paaberaabte
sig, at Lønningsloven var en Naturlov og at mod en
Naturlov turde Staten ikke kæmpe. Lassalles Svar var,
som vi allerede har set, at de økonomiske Love ikke
er Naturlove, men historiske Love.
Og nu en kort Drøftelse af dette omstridte Punkt.
Ricardos Lære om Arbejdslønnen er denne: Enhver Ting
har en naturlig Pris og en virkelig Pris, altsaa
ogsaa Arbejdet. Den «naturlige* Pris bestaar i den
Arbejdsmængde, der udkræves til Frembringelsen af
Sagen. Er Sagen nu Arbejdet selv, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
