- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
528

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VI. De tre Stridspunkter: Lønningsloven, Statshjælp, Produktionsforeninger med Statskredit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528 Ferdinand
Lassalle

ninger der spares ved den store Produktion. Det
er f. Eks. bevist, at man ved Sammenslutning af
Bagerierne i Sachsen i Fabriker med uafbrudt Drift
vilde alene I Brændsel spare mindst en Million
Thaier om Aaret. Lassalle hævder, at disse store
Foreninger ikke alene vilde omforme Fordelingen,
men ved Afskaffelsen af den nu bestaaende udstykkede
Produktion forøge selve Frembringelsen i uhørt Grad og
at Verdensmarkedet derfor vilde tilhøre det Folk, der
først besluttede sig til at indføre denne Omordning
af Samfundet.

Om dette Lassalle’ske Fremtidsforslag maa fremfor Alt
bemærkes, at det aldrig er faldet ham ind at udgive
dette for Løsningen af det sociale Spørgsmaal, og
at han overhovedet aldrig har givet sig ud for at
kunne løse det. Atter og atter har han hævdet, at
Løsningen er et Værk, der kræver Menneskealdre, maaske
Aarhundreder. I sit Flyveskrift Aaben Svarskrivelse
nævnte lian end ikke Ordet «det sociale Spørgsmaal*,
talte langt mindre om dets Løsning; imod Sligt stred,
som han i et Brev udtrykker det, «hans Samvittighed
som Teoretikers. Hans staaende Udtryk og Løsen
var dette: Forbedring af de arbejdende Klassers
Stilling. Produktivforeningen med Statshjælp er hos
ham kun det nødvendige første Skridt paa den Vej, ad
hvilken han anser det for utvivlsomt, at Eftertiden
vil og maa skride fremad.

Blandt det meget i Lassalles Grundanskuelse, der
stammer fra Hegel og bestiger Tronen med Bismarck,
er ogsaa Overvurderingen af Staten som den højeste
sædelige Helhed, i hvilken den Enkelte kan gaa
op. For Lassalle med hans Magtkærlighed var det Et,
om Samfundets Omdannelse blev paatvunget det fra oven
ved et Magtsprog eller om den langsomt fuldbyrdede
sig under saa stort et Maal af politisk Frihed som
muligt. Han var, skønt Frihedselsker, en Herskernatur,
en befalende og beskyttende Aand, der kun som det
fjerne Maal vilde Massernes Uafhængighed. Jeg tror
ikke paa nogen Forenings Livskraft, der ikke ordner
sig indenfra og ikke udvikler sig selvstændigt. Et
Embedsvælde, der organiserede fra oven af vilde
snarere kvæle end fremelske den Uafhængighedsfølelse
hos Arbejderen, hvorpaa det fremfor Alt kommer an.

Grundspørgsmaalet er, om der ved Produktivforeningen
vilde blive frembragt saa meget mere end nu. Det er
jo dog ikke saa meget den mangelfulde Fordeling som
den nødvendigvis indskrænkede Frembringen, der er
Skyld i det Tryk, som nu hviler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free