Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VII. Det Politiske. Agitationens Fremgang. Lassalles Triumftog. Kendetegn paa forestaaende Undergang og Anelser derom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Ferdinand
Lassalle
mægtige, formueløse Klassers Interesse. Han
gjorde Erhvervelsen af den almindelige Valgret
til et «Mavespørgsmaal» for Arbejderen. Han fandt i
Arbejdermasserne den eneste tilstrækkeligt imponerende
Magt, der kunde tage det op med den kloge og med alle
Magtmidler udrustede politiske Reaktion. «Giv mig,»
udraaber han sangvinsk, «500,000 tyske Arbejdere,
som træder ind i min Forening, og vor Reaktion er
ikke mere.»
Jo mere man sætter sig ind i hans Situation, som den
var, des mere føler man sig opfordret til Beundring
af ham. Schulze-Delitsch var da endnu Tidens Mand,
fejret, hyldet og fulgt af Alt, hvad der var og
kaldte sig Frisind; selv Bebel var dengang hans
Følgesvend. Der var intet andet Løsen end hans
Selvhjælp. Fra det Øjeblik af, da Lassalle rejste sig
imod ham, var Haan og Spot, dagligt gentagne Udbrud
af Had og overstrømmende Foragt hans Lod. For det
frisindede Parti var det Troesartikel, at han tjente
Reaktionen, ubevidst, sagde de Rolige, bevidst,
de Opbragte. Og for en stor Del af Arbejderstanden
kom han ved de frisindede Førers Bestræbelser til
at staa som hemmelig Reaktionær. For de skarpest
Seende var han Socialist, en sam-fundsfarlig Person,
derfor at behandle som fredløs. Og samtidigt hyllede
Socialismens Teoretikere, Rodbertus, Marx og Engels
sig i dyb Taushed, der kun kunde opfattes som
misbilligende og sorn nødvendigvis mistænkeliggjorde.
I denne tilsyneladende fortvivlede Situation viste
Lassalle sig stor. Han kunde jo umuligt gaa ind paa
at følge Rodbertus’ Forslag at ofre det Politiske og
lade Forslag til blot sociale Forbedringer udmunde
i de rent teoretiske Kævlerier, som de selvfølgelig
alene vilde have til Følge. Ad den Vej kom man ikke
af Stedet. Han kunde lige saa lidt følge Marx’s
Eksempel, prædike Revolution, opfordre til «voldsom
Omstyrtning af enhver hidtil kendt Samfundsorden*,
erklære Afskaffelsen af Privat-Ejendom for Bevægelsens
Maal - hvis han ikke vilde havne i Tugthuset eller,
som den landflygtige Marx, i London. Han optraadte
med fuldendt Menneskekundskab. Han vidste paa en
Prik, hvor stærkt Monarkiet var i Prøjsen, hvor sløv
Borgerstanden og hvor tankeløs Arbejderstanden endnu
var. Borgerskabets Frihedsløsen var prellet af paa
den; den vaktes ved den Forkyndelse af Ligheden,
som laa i Opstillingen af den almindelige, direkte
Valgret som det første Krav. Dog det gjaldt ikke blot
om at vække den. men om at styrke dens Æresfølelse,
befæste dens Selvfølelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
