- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
538

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VII. Det Politiske. Agitationens Fremgang. Lassalles Triumftog. Kendetegn paa forestaaende Undergang og Anelser derom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

538 Ferdinand
Lassalle

Bespis De disse Mænd paa Prytaneion - men
sæt Dem ikke under Anklage!»

Den af Lassalle fremskyndede Bevægelse havde
umiddelbart intet mod Prøjsens monarkiske Statsorden
Stridende ved sig. Selv i sin tidligste Ungdom, da
han aabent for Retten bekendte sig som «Tilhænger
af den social-demokratiske Republik^, havde han
Selvbeherskelse og Indsigt nok til paa det aller
Bestemteste at holde Arbejderne tilbage fra ethvert
Forsøg paa at forkynde Statsomvæltning. Det hedder
i hans første Assisenrede: «Jeg vendte mig til
Arbejderne, jeg besvor dem og bad dem ikke hengive sig
til den Tanke, at de kunde benytte Lejligheden til her
at forkynde Republiken, da det vilde være et Forræderi
mod den fælles Sag og udslynge Tvedragtens Æble mellem
Borgerne, der nu som én Mand maatte flokkes om Loven.»
Og havde han allerede talt saaledes i 1848, saa er
det en Selvfølge, at han i 1863 var endnu fjernere
fra at ville optræde som Republikaner.

Tvertimod: i højeste Grad praktisk som han var
anlagt,, vilde han langtfra at støde de herskende
Magter bort, omvendt Indgaa en Overenskomst med dem,
og om muligt støtte sig til dem; kort sagt, han
regnede med alle givne Forhold og var fast bestemt
paa at skaffe sig saa faa Fjender som muligt.

Her er et Punkt hvor Lassalle skarpt skiller sig
fra Karl Marx. Marx, der personligt fjernede sig saa
stærkt fra Lassalle som en tung, af indædt Forbitrelse
mættet Karakter fjerner sig, fra en smidig og
veltalende Aand, forholder sig teoretisk til Lassalle
som Sans for det Almene til Blik for det Særegne.24
Marx har havt den hele Verden for Øje, Lassalle kun
Tyskland, ja egenlig kun Prøjsen, Forskellen mellem
deres Lære er uvæsenlig. Men deres Fremgangsmaade
er forskellig. Marx er international, Lassalle var
national. Marx anser den sociale Ligeberettigelse
kun for gennemførlig i den social-demokratiske,
religionsløse Republik og hans Ideal er et Forbund af
europæiske Republiker. Lassalle indsaa, at Nationerne
endnu rundt om i Europa stod fast begrundede, at
de nationale Ideer havde en højst betydelig Magt,,
at Religionerne endnu længe vilde være en Faktor,
der maatte tages i Betragtning, og ansaa det for
muligt ogsaa under de nu foreliggende politiske
Forhold at give det første Stød til en Omordning af
Samfundsforholdene. Han forlangte, som han saa ofte
udraabte, af Staten kun «den lille Finger». Endelig
mente

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free