- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
550

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VIII. Helene von Dönniges. Afgørelsen. Duel og Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

550 Ferdinand
Lassalle

sine Genvordigheder; han var blevet til Yngling
igen. Hans Forhold til Helene var uskyldigt og
ungt. Hun kunde gøre med ham, hvad hun vilde; hun
legede med ham som med en stor Hund, og naar hun
raabte «Couche!», laa han for hendes Fødder. Da hun
var rejst, arbejdede han paa Rigi Kaltbad i selve
Telegrafkontoret for hvert Øjeblik, han fik Lyst, at
kunne sende Helene en telegrafisk Hilsen. Telegrafens
Tik-Tak beroliger hans Nerver. Han sender ’hende
desuden i tre Dage seks stormende Kærlighedsbreve,
Længselsndbrud, Højsange. Han rejser efter hende til
Bern, foredrager Vers for hende, giver hende sine
Bøger at læse, fortæller hende sit Liv, sine Kampe,
lader sig fritte ud om sine Planer af denne henrykte
tyveaarige Kvinde, der Ansigt til Ansigt med sit
Ideal, sin Cæsar, sin kongelige Ørn, bliver Barn
igen og føler sig salig derved. Han elsker som en
Student, som en Poet. Han fenstrer siddende i hendes
Vindueskarm i en dejlig Maaneskinsnat, fortabt i
Fremtidsfantasier, i de vildeste, ungdommeligste
Drømme: Hun kan komme til at opleve den Dag, da han
trykker Sejersdiademet om hendes Pande. Hvad siger hun
til Indtoget i Berlin, seks Skimler for deres Vogn
- Fjender som Sand, men vi kører hen over dem - det
jublende Folk rundtom, Hurraraab uden Ende - Ferdinand
den Folkevalgte! et stolt Navn, ikke sandt? - Leve
Republiken og dens guldlokkede Præsidentinde!

Men de vender tilbage til Jorden. Hun har hos en Mand,
der gælder for Bismarcks højre Haand, hørt sige,
at Lassalle har været hos Bismarck, at denne har
været ^frygtelig henrykt* over ham. Er det sandt,
har han været hos ham, hvad er Meningen dermed? Han
tier, han leger med hendes Haand: « Dette Barn! det
er uhørt! med disse smaa Fingre - for du véd dog,
at det er dumt, at have saa smaa Fingre - med disse
Alfepotcr griber hun frækt ind i mine dyrebareste
Hemmeligheder, i dem, jeg bevarer som Ædelstene i
mit Hjertes Sikkerhedsgemme . . . Ja vel, jeg var hos
Bismarck! den store Jernmand vilde fange og jern er
et saare kosteligt Metal, saa stærkt, saa

djærvt, saa fast mod Hug og Stød! - Hvad har Jern ikke
alt udrettet i Verden ! - Næsten Alt er udrettet,
befæstet ved Jernet, næsten Alt - næsten! - Men der
gives ogsaa et andet Metal; bøjeligere, smidigere;
ikke bestemt til Helte- eller Vaabendaad og dog
mægtigere end det almægtige Jern! - Hvad Jernet har
ødelagt, bygger Guldet atter op. Det er et stort
Spørgsmaal,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free