- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
555

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VIII. Helene von Dönniges. Afgørelsen. Duel og Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
555

unge Dames Følelser. Endnu paa dette Tidspunkt gaves
der en Mulighed for et heldigt Udfald. Det er saare
vanskeligt I Længden at forhindre to Elskende fra at
brevveksle og at mødes, og en eneste Samtale mellem
Lassalle og Helene havde været tilstrækkelig til at
opløse Misforstaaelsen og sikre Fremtiden.

Til sin Ulykke valgte han, som ramt af
Aandsforvirring, det mest hensigtsstridende Middel
til at sætte sig i Forbindelse med Helene.

Saalænge han endnu ikke tvivlede paa hendes Kærlighed,
havde han tilfulde forstaaet, at hans stadige
Venskabsforhold til Grevinde Hatzfeldt af Forældrene
vilde blive gjort gældende som en Anke imod ham -
han havde allerede lovet Helene, at de nygifte ikke
skulde generes af Grevindens stadige Nærhed - og
begrebet, at det planlagte Ægteskab i Grevinden selv
havde en Modstander, som det ikke vilde være ganske
let at forsone. Han søgte derfor i sine Breve at
holde denne borte fra Schweiz, ja han befalede hende
endog tilsidst temmelig grovt «at lyde hans Ordrer*
og holde sig i Afstand. Men neppe var Tvivlen om
Helenes Bestandighed vakt i hans Sind, neppe fugtede
han for at have taget fejl af den Kvinde, hvem han
- uforsigtigt nok - i et Brev til Grevinden havde
prist som den, der af alle Kvinder passede be<Jst
for ham, før han i Trangen til at have et Væsen,
hvis Hengivenhed han kunde stole ubetinget paa, og
ledet af en tyve Aar gammel Vane, henvendte sig til
Grevinden for ved hendes «Veltalenhed» at faa Helene
styrket til at staa fast ved sin Beslutning. Han mente
rimeligvis, at en Kvinde lettere fik Adgang til Huset
end han selv, der desuden var fastholdt i Mun-chen ved
sit Forsøg paa gennem Udenrigsministeren at paavirke
Hr. von Donniges, og han betænkte ikke, at Grevinden,,
der alt i Forvejen betragtede Helene med Skinsygens
mistænksomme Blik og som siden hendes Vaklen foragtede
hende af hele sit Hjerte, langt snarere vilde gøre Sit
til at opløse en Forbindelse, hun kun kunde betragte
som ulykkebringende for Lassalle. Endnu før Lassalle
henvendte sig til Grevinden, havde han ved Telegram
kaldt sin Ven, den bekendte Krigshistoriker Oberst
Ru-stow, til sig og lagt Forsøgene paa at erfare
Helenes sande Sindsstemning, paa at finde hendes
Opholdssted efter at hun var bleven bragt bort fra
Genf og paa at befri hende, i dennes Haand, saalænge
han selv virkede paa andre Punkter. Han glemte eller
betænkte ikke, at Riistow og Grevinde Hatzfeldt da

36*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free