- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
561

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IX. Bismarck om Lassalle. Summen af hans Liv. Eftermælet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
561

Disse Linjer, de sidste han har skrevet, hvis
Bestemmelse var at udsige en uskyldig Usandhed,
der kunde dække en Modstander, indeholder en højere
Sandhed og udtaler Lassalles hele Skyld. Han selv
alene kunde paa saa uværdig en Maade afbryde
det Liv, som han selv havde givet en saa stor
Betydning og paalagt saa stort et Ansvar. Det halvvejs
Forfængelige, halvvejs Despotiske i hans Sind, det som
gjorde, at hvor helstøbt han end staar, han dog ikke
helt gik op i sin Sag, det var det, som fældede ham.

Saa snart Rygtet om hans Død udbredte sig,
dannede der sig i Genf et Udvalg af Republikanere
fra alle Lande for at foranstalte en storartet
Sørgehøjtidelighed. Medlemmer af dette Udvalg
var bl. A. Oberst Joh. Philip Becker for Tyskland,
Generalerne Georg Klapka og Grev Bethlen fra Ungarn,
Bakunin og Alexander Herzen for Rusland, Thaddæus
Striynski og Fr. Bosak for Polen, Elie Ducomme
og James Fazy for Schweiz, Francesco Garrida for
Spanien, Giuseppe Pino og Giuseppe Zamperini for
Italien. Sørgefesten, til hvilken der havde indfundet
sig over 4000 Personer, blev den 2den September
afholdt i Temple unique i Genf.

Grevinden lod Lassalles Lig balsamere og førte det
med sig til Tyskland i den Hensigt at udstille det
paa alle Steder, hvor han havde virket og samlet
Tilhængere; men saavel den prøjsiske Regering som
hans Familie lagde sig imellem. Ikke desmindre
højtideligholdtes hans Ligfærd rundt om i Byerne af
de dengang endnu relativt faatallige Lassalle’ske
Foreninger («Menigheder», som man siger paa Tysk) med
en fanatisk Smerte og Klage, som om en Folkebefrier
var død, og nutildags mindes og fejres hans Dødsdag
af Tysklands socialistiske Arbejderstand som i den
kristne Kirke Frelserens Dødsdag.

Lassalles Lig kom den 14de September til Breslau og
blev dér bisat i den Lassalle’ske Familiebegravelse
paa den jødiske Kirkegaard. Det simple Mindesmærke,
som rejstes over ham, bærer følgende af den
firsindstyveaarige Boeckh opgivne Indskrift:

Her hviler hvad der var dødeligt af

Ferdinand Lassalle Tænkeren og Kæmperen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free