Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IX. Bismarck om Lassalle. Summen af hans Liv. Eftermælet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
567
Men uden at opleve Bismarcks Bedrifter, npaavirket
af Bismarcks Aand, staar Lassalle, skønt ogsaa
han stammer fra 1848, med det nye Tysklands bedste
aandelige Præg: fuldkommen Frihed for doktrinære
Mindelser, det skarpeste Blik for Virkelighed,
handlekraftig Begavelse, grundet paa videnskabelig
Viden. Og hvad det sociale Spørgsmaal angaar, da
har han set langt, langt videre frem i Tiden, end
vi endnu er naaede, og er for saa vidt ikke blot en
Nutidens, men en Fremtidens Aand. Der findes under
den politisk-sociale Overflade i Europa en gærende
Idé, en stor og mægtigt om sig gribende, som Lassalle
for atten Aar siden forkyndte for nogle faa Tusinde,
og som nu har 500,000 tyske Vælgere i sin Tjeneste,
Ideen om at vor nuværende økonomiske Ordning er
uholdbar, maa omformes og kan omformes saaledes,
at der istedenfor det Raahedens og Uretfærdighedens
Herredømme, som nu bestaar, træder en Tilstand, hvor
den ophobede og nu ubrugte økonomiske Viden bliver
anvendt som frigørende og ordnende Magt. At denne
Idé er bleven Almenejendom, skyldes fremfor Nogen
Lassalle.*)
Udrustet var han fra Naturens Haand med gode og
store Gaver, først med Vilje som en Spartaner, saa
med Intelligens og Talekunst som en Yngling fra det
gamle Athen. Buen og Lyren! Men Harmonien mellem disse
store Evner medførte kun en ufuldstændig personlig
Gennemdannelse. Et uformet Bundfald af Forfængelighed
og Overmod (en Hybris, som Grækerne kaldte det) blev
tilbage. Og dette Overmod styrtede ham. Forholdene
gav hans Evner kun teoretisk ikke praktisk det
Raaderum, de forlangte. Han var hele sit Liv - i
Frihed som i Fængsel - en Ørn i et Bur. Saaledes steg
og steg den opirrede Viljeskraft i overspændt Styrke
til den fortrængte de øvrige Evner og forstyrrede
hans Væsens Ligevægt. Den Sygdom, der dræbte ham,
var altfor megen Vilje, som Andre dør af alt for
stort et Hjerte. Men Viljen eller Selvfølelsen, hvis
Overmaal dræbte ham, var det tillige, der hans Liv
igennem holdt ham oppe. Han staar i Historien som et
Viljesmonument. Romantikerne havde stadfæstet deres
Selvfølelse i Kapricen, i det lunefulde Indfald, de
politisk oprørske Digtere havde tilfredsstillet deres
Selvfølelse i en genial, men nødvendigvis politisk
planløs Fægtning for Fri-
*) Siden dette skreves, er de 500,000 Vælgere blevne
til Millioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
