- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
575

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Wilhelm Scherer (1841–1887)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

WILHELM SCHERER

(1887)

I August Maaned har Døden pludselig bortrevet det
tyske Folks betydeligste Mand paa den germanske
Filologis og Literaturhistories Omraade. Wilhelm
Scherer er, kun 45 Aar gammel, død i Berlin af et
apoplektisk Slag. Han var skattet som faa, elsket og
beundret af sine talrige Elever som neppe nogen anden
Universitetslærer, og da han forleden (efter katolsk
Kirkeskik) blev begravet paa St. Matthäi-Kirkegaarden,
var Kisten bedækket med Laurbærkranse til «den elskede
Mester» fra Tysklands og Østerrigs forskelligste
Egne, fra alle de Steder, hvor han havde virket eller
hvorhen hans Virken var naaet. Hans Væsen var aandrig
Elskværdighed, hans Kundskabsomraade uhyre vidtstrakt
for hans Alder, og hans Indflydelse ved Tysklands
og Østerrigs Universiteter i det Øjeblik, han døde,
den toneangivende og afgørende i hans Fag. ’.

Scherer var født 1841 i Schönborn i Nedre-Østerrig
og havde og bevarede det livfulde, halvt sydlandske,
østerrigske Temperament, den østerrigske Veltalenhed
og det naturligt vindende Væsen, der i Nordtyskland er
saa sjældent. Der var ingen Skal om hans Personlighed,
som man behøvede at sprænge for at komme I Berøring
med den. Han erstattede Skallen ved den Afstand, han
med megen naturlig Værdighed forstod at lægge mellem
Andre og sig. Han var tidligt moden og blev tidligt
anerkendt. Kun 27 Aar gammel var han ordinær Professor
ved Universitetet i Wien. Han var de Indfødte ikke
Østerriger nok. Den nationale Selvfølelse, som
fordrede Grillparzer sat i Rang med Goethe eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free