- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
595

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Fitger (født 1840)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arthur Fitger
595

et Talent, der var altfor godt og altfor
moderne til sligt, der ikke bør gøres, fordi det
er gjort.

Men af alt, hvad Fitger har skrevet, maa man sætte
hans egenlige Sange (Lieder) højest. Det er ikke
Hvermands Sag at skrive en ægte lyrisk Sang, en Lzed,
i den Mening, hvori Goethe tager Ordet; men Fitger kan
det. Der findes i hans Samlinger vel en 30-40 Saadanne
Sange af første Rang, Digte, der skylder Elskov,
lykkelig eller skuffet eller krydset af Forholdenes
Overmagt, deres Udspring, Strofer, som udtrykker
den troskyldige, mest elementære Kærlighedslykke,
andre der er hjertegribende ved Sandheden af den
Lidelse, hvorom de taler, atter andre, der meddeler
Lidelsen efter Tabet. Den Talende misunder ikke de
Rige deres Overdaadighed eller Sangerne deres smukke
Toner eller de Hædrede deres Ry; men naar han ser
to unge Elskende vandre ene sammen, saa skriger hans
Hjerte af Misundelse og Savn. Slige Digte forklarer
det Eneboervæsen, der stikker i Kunstneren hos Fitger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free